De 15 mest udsatte områder:
- Agervang (Holbæk), Bispehaven (Aarhus), Finlandsparken (Vejle), Gadehavegård (Høje-Taastrup), Gellerupparken/Toveshøj (Aarhus), Mjølnerparken (København), Motalavej (Slagelse), Munkebo (Kolding), Ringparken (Slagelse), Skovvejen/Skovparken (Kolding), Stengårdsvej (Esbjerg), Sundparken (Horsens), Tingbjerg/Utterslevhuse (København), Taastrupgaard (Høje-Taastrup), Vollsmose (Odense)
15 fælles udviklingsplaner fra kommuner og boligorganisationer landede 1. juni på boligministerens bord. Udviklingsplanerne skitserer, hvordan man lokalt vil nedbringe andelen af almene familieboliger i udsatte boligområder. Det skriver Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
Udviklingsplanerne viser, at kommuner og boligorganisationer vil bruge alle lovgivningens redskaber til at omdanne de udsatte boligområder til velfungerende bydele. Særligt nybyggeri skal benyttes i stort omfang, og med over 10.000 nye boliger – inklusive erhvervsenheder – sker der en nettotilvækst på i alt 3.645 nye boliger i de 15 boligområder samtidig med, at der tilføres en stor del erhverv til områderne.
– Der har været talt meget om nedrivning i forbindelse med parallelsamfundsaftalen og udviklingsplanerne. Derfor er jeg glad for, at de lokale parter vil anvende alle de redskaber, lovgivningen tilbyder – og særligt at nybyggeri anvendes i så stort omfang. Det er jeg meget tilfreds med, udtaler boligminister Kaare Dybvad Bek.
Særligt i de tre største byer skal der gang i nybyggeriet med cirka 6.000 nye boliger. Det betyder, at der kommer en nettotilvækst på 3.700 nye boliger i de fem boligområder, som ligger i København, Aarhus og Odense.
De indsendte planer er en følge af aftalen om initiativer på boligområdet (som S, SF, DF, V, LA og K står bag), der skal modvirke parallelsamfund og nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent i 2030 i det mest udsatte boligområder. I stedet skal boligområderne omdannes ved for eksempel at etablere nyt privat byggeri og omdanne til ældre- og ungdomsboliger.
Alle udviklingsplanerne indeholder en milepælsplan, som ministeriet vil følge op på hvert år med henblik på at indfri målsætningen i parallelsamfundsaftalen om, at der i 2030 ikke skal være dét, der i lovgivningen kaldes ghettoområder.
