Når jeg ser tilbage på 2019 er det især klimaforandringerne, der har fyldt på dagsordenen for Konstruktørforeningen (KF) skarpt forfulgt af FN’s 17 verdensmål, der bredt skal forbedre livsvilkårene for jordens befolkning – fra at bekæmpe fattigdom og miljøsvineri til at øge uddannelse og ligestilling. Begge områder er medtaget i KF’s politik, strategi og adfærd.
Helt naturligt sætter vi ind der, hvor vi har vores faglige kompetencer og indsigt – nemlig omkring bæredygtighed, klimatilpasning, vedvarende energi, rent miljø og omstilling til genbrug. Samtidig forsøger vi at koble det sammen med det sociale verdensmål, der sigter mod at undgå ulighed. Det betyder, at hvis vi kan se, at vores indsats på det overordne mål giver slagside i form af fx børnearbejde, kvindeundertrykkelse og øget fattigdom, vil vi ændre strategi.
Allerede inden vi fik FN’s 17 verdensmål, arbejdede KF intensivt med bæredygtighed, klimatilpasning, vedvarende energi, rent miljø og effektive processer i hele byggeriets værdikæde. Så for os er det en fortsættelse af det, vi hele tiden har arbejdet for, blot med den forskel, at det nu også har en stor, folkelig appel.
Byggebranchens klimatiltag skal bakkes op politisk
Vi er af den opfattelse, at de, som har viden og kompetencer til den nødvendige transformation mod bæredygtighed, har en forpligtigelse til at byde ind. Det ser jeg heldigvis mange tegn på, at byggebranchen allerede gør med initiativer som fx Renovering På Dagsordenen, Grøn Logik, Broen til fremtiden og arbejdet med at forberede den frivillige bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet.
For yderligere at fremme udviklingen af det bæredygtige byggeri har KF foreslået, at vi får indført et obligatorisk livscyklusmærke, som skal vise, hvor stort et CO2-aftryk en bygning har udledt – fra fremskaffelse af råmaterialer, til at bygningen har udlevet sin funktion fx efter 100 års drift.
Livscyklusmærket skal kobles sammen med beskatning af ejendomme på en sådan måde, at hvis der genbruges materialer og byggekomponenter fra nedtagne bygninger, skal det modregnes i den pågældendes ejendoms livscyklusmærke. Hermed får en bygning med et mindre CO2-aftryk også en lavere beskatning, hvilket vi ser som et kraftigt incitament til at genbruge ressourcer og dermed mindske CO2-udledningen.
Men initiativerne i byggebranchen skal naturligvis bakkes op af politiske, systemiske rammer, der fremmer omstillingen til et klimaneutralt samfund. Her er den nye klimalov et væsentligt skridt. Nu mangler vi bare, at de kommende handlingsplaner både fremmer og motiverer konkrete tiltag i byggeriet, der står for 40-50 procent af de udledte drivhusgasser.
Vejledning i terrorsikring og bedre uddannelsesforhold
Klimadagsordenen har dog ikke fyldt det hele i 2019. Af andre vigtige ting, KF har været involveret i, kan jeg nævne en ny vejledning, “Tænk terrorsikring i bygninger”, som PET udgav i slutningen af året. Her er hovedtanken, at vi skal tænke terrorsikring ind allerede i projektstadiet, og at tiltagene så vidt muligt skal indgå som en naturlig del af bygningen og omgivelserne for ikke at signalere terrorsikring og dermed skræmme brugerne.
2019 var også året, hvor omprioriteringsbidraget blev historie, og vi slap for fortsat at skulle pålægge vores uddannelsesinstitutioner ødelæggende besparelser – der utvivlsomt allerede har gjort stor skade i form af forringede uddannelser på grund af bl.a. fyringsrunder og fortætning af lokaler med flere studerende til færre lærer.
Jeg håber, at vi snart får revet uddannelsesloftet ned – et loft som ikke skal genbruges! Når det sker, er der en reel mulighed for, at byggebranchen kan leve op til at sikre en stabil leverance af dygtige medarbejdere til den store og komplicerede omstilling, vi står overfor.
Indtil da kan jeg bringe den glædelige nyhed, at det stigende behov for brede og stærke kompetencer nu har manifesteret sig i, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) i samarbejde med KF har fået etableret en kandidatoverbygning på bygningskonstruktøruddannelsen.
Ud over at skabe flere partnerskaber på tværs af fag og discipliner vil den nye uddannelse ifølge rektor for KADK Lene Dammand Lund styrke samarbejdet mellem arkitekter og bygningskonstruktører, sikre en større byggeteknisk viden tidligere i byggeprocessen og højne den arkitektoniske kvalitet. Jeg er helt enig.
Fokus på klimalov og overenskomster i 2020
Et kig i krystalkuglen for 2020 viser, at der venter os et stort arbejde med at få klimaloven implementeret i byggeriet. Men KF er klar til at tage fat og samarbejde med både branche og lovgivere for at være med til at skabe det bedste resultat.
I den forbindelse vil KF også arbejde for, at vi i Danmark får etableret en offentlig vidensplatform, hvor fagfolk gratis kan få adgang til den viden, de har brug for. Det giver ikke mening, at vigtig viden ligger gemt bag abonnementer og betalingsløsninger, både fordi det sætter barrierer op for at øge tempoet i byggeriets grønne omstilling, og fordi en stor del af byggeforskningen i forvejen er offentligt finansieret og derfor ikke bør koste penge at få indblik i.
På den helt nære bane vil KF få travlt med fornyelse af overenskomsterne på det private arbejdsmarked, hvilket indebærer den sædvanlige risiko for en konflikt. Jeg håber dog, at vi kan undgå lige så hårde sværdslag som under forhandlingerne om de offentlige overenskomster i 2018.
Jeg ønsker alle et godt og (bygnings)konstruktivt nyt år!
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';