Jysk entreprenør leverer boliger til Nybyggerne

Det populære TV 2-program flytter til Silkeborg, hvor Birch Ejendomme sposorerer husene, der kæmpes om.
Sif og Mathias ses her i den seneste sæson af TV2's Nybyggerne. Nu skal konkurrencen køre igen i Silkeborg med hjælp fra Birch Ejendomme. Foto: André Blinkilde/TV 2.
Sif og Mathias ses her i den seneste sæson af TV2's Nybyggerne. Nu skal konkurrencen køre igen i Silkeborg med hjælp fra Birch Ejendomme. Foto: André Blinkilde/TV 2.

Danmarks største TV-præmie er på spil, når fire par til efteråret igen skal konkurrere i TV 2-programmet Nybyggerne. Og der bliver mere end bare et lille jysk islæt i programmet. Det er nemlig Birch Ejendomme fra Silkeborg, som sponsorerer de fire råhuse, deltagerne på ni uger skal omdanne til et hjem med kreative gør-det-selv løsninger.

Husene er placeret i området nord for Silkeborg, som er kendetegnet ved skøn natur, godt foreningsliv og børnevenlige stisystemer, og det er især populært blandt børnefamilier og tilflyttere.

Birch Ejendomme bygger og udlejer nye, vedligeholdelsesfrie lejeboliger i blandt andet Silkeborg, Randers, Kolding og Vejle. Birch Ejendomme bygger selv lejemålene, der opføres som etagebyggeri samt rækkehuse i ét eller to plan. Boligerne opføres som lyse og moderne boliger med gulvvarme, ventilationsanlæg, fibernet og alt i hårde hvidevarer. Boligerne varierer i størrelse og udformning, så der er noget for både singlen, parret og familien.

Relateret indhold