Installatør udvider bestyrelsen og skifter formand: Behov for et tydeligere fokus

Efter Vejby A/S’ opkøb af Hem Elektro er der opstået et behov for et tydeligere fokus og en mere ensartet måde at arbejde på i hele organisationen.
Vejby A/S opkøbte i januar 2025 Skive-baserede Hem Elektro, og dermed voksede medarbejderstaben hos Vejby A/S fra 60 til 78 personer.

Et tydeligere fokus og en mere ensartet måde at arbejde på i hele organisationen.

Det er målet med en bestyrelsesudvidelse hos el- og VVS-installatøren Vejby A/S.

Installatøren udvider således bestyrelsen fra fem til syv medlemmer og skifter samtidig formand.

Læs også

Nygaard tilføjer topkvalificeret byggemand til bestyrelsen

De to nye, der træder ind i bestyrelsen, er Ricco Veile, afdelingschef for el hos Vejby A/S, og entreprenør Sejer Pedersen, ejer af entreprenørfirmaet med samme navn, der bliver bestyrelsesformand.

Han afløser Brian Volder Krarup som formand.

Skal have bedre styr på arbejde på tværs

Udvidelsen er ifølge Vejby A/S et bevidst skridt for at styrke arbejdet med virksomhedens retning.

Vejby A/S opkøbte i januar 2025 Skive-baserede Hem Elektro, og dermed voksede medarbejderstaben hos Vejby A/S fra 60 til 78 personer.

Det stiller større krav til sammenhæng og klare arbejdsgange, når man fusionerer to virksomheder, lyder det fra installatøren.

Læs også

Generationsskifte hos entreprenør med milliardomsætning

– Vi skal have bedre styr på, hvordan vi arbejder på tværs, så det ikke afhænger af, hvor man kommer fra, men hvordan vi gør tingene her, siger Rico Veile og fortsætter:

– Vi har allerede mange ting på plads, men vi skal have det løftet og gjort mere ensartet og effektivt. Det handler om at skabe en struktur, der understøtter hele organisationen.

Han understreger samtidig behovet for tydelig ansvarsfordeling:

– Hvis ansvaret er delt mellem for mange, kan det blive uklart, hvem der har ansvaret. Der skal være tydelighed, så vi sikrer fremdrift og overblik.

Handler også om fremtiden

Hidtil har bestyrelsen bestået af ejerkredsen, hvilket ifølge virksomheden selv har været naturligt i virksomhedens tidligere faser.

Læs også

MT Højgaard-koncernen fuldfører generationsskifte i bestyrelsen

Men med udviklingen er der altså opstået et behov for et tydeligere fokus og en mere ensartet måde at arbejde på i hele organisationen.

– Det er nemt, at bestyrelsesarbejdet kommer til at handle om driften og det, der skete i går. Men det handler også om, hvor virksomheden skal være om ét, to eller tre år, siger Ricco Veile.

Relateret indhold