Katerina Bak Jensen er Head of PMO hos Ahlsell Danmark med ansvar for at lede virksomhedens projektkontor og sikre en strategisk tilgang til porteføljestyring.
Hun er den første af sin slags hos Ahlsell Danmark, da projektkontoret er en nyoprettet enhed.
Chefer fra Rambøll og Link i spidsen for regions nye byggeorganisation
Katerina Bak Jensen har arbejdet med projektledelse hele sit arbejdsliv, typisk med forandringstunge, strategiske projekter.
Tidligere har hun været projektleder i fagforeningen FOA, konsulent i analysebureauet Wilke, managementkonsulent hos Personae og projektleder hos Brdr. A&O Johansen, hvor hun bl.a. etablerede porteføljestyring af projekter.
Timberman solgt for trecifret millionbeløb
Hun kender allerede Ahlsell godt, da hun kom til virksomheden i januar 2024 som projektleder. Siden har hun kørt flere tværgående strategiske indsatser med fokus på bl.a. lager og arbejdskapital.
– Ahlsell er på en vækstrejse, og vi har brug for at kunne ændre os hurtigt. For at kunne udvikle virksomheden i det nødvendige tempo og eksekvere effektivt på vores strategi, professionaliserer vi nu vores projektledelse.
– Projektkontoret skal holde hånd i hanke med de store strategiske projekter, sikre at vi følger en fælles projektmodel og følge op på fremdrift, kvalitet og resultater, siger Katerina Bak Jensen.