H+H vinder særpris for arbejdsmiljø

Et ønske om hastighed og effektivitet kombineret med et forbedret arbejdsmiljø førte til en ny montagelift til byggeelementer.
Foto: Jens Jessen.
Foto: Jens Jessen.

Komitéen om H+H

  • H+H ERGO vandt i 2017 Patent Nords innovationspris for “på innovativ vis at kombinere øget konkurrenceevne med forbedret arbejdsmiljø” og for liftens betydning for arbejdsmiljøet. H+H tænker sikkerhed og arbejdsmiljø helt ud i sidste led af værdikæden.
  • H+H ERGO overtager en række fysisk krævende opgaver i forbindelse med opførelse af byggeri, hvilket mindsker nedslidning.
  • I alt er der udtaget tre patenter på H+H ERGO. Det seneste er et krydslasersystem, som skal lette arbejdet med montagen yderligere.
  • Samtidig er H+H ERGO den eneste montagelift i verden, der kan håndtere hele sortimentet af porebetonprodukter. H+H ERGOs design passer til både paller og emballage, så montageliften uden problemer kan løfte produkterne fra pallen og køre dem hen til montagestedet.

Glæden var til at få øje på hos H+H, da Byggeriets Miljøsærpris blev overrakt til direktør Jacob Lypart. Virksomheden fik på Byggeri 18 Messen overrakt prisen på for H+H Ergo montageliften, der som noget helt nyt blev uddelt.

Begrundelsen var, at man med montageliften på innovativ vis har evnet at kunne kombinere en øget konkurrenceevne og samtidig være i stand til at forbedre arbejdsmiljøet.

– Vi er selvfølgelig rigtig stolte, og det siger jeg, fordi vi har være flere om at få montageliften flyttet fra ide til færdigt produkt. Vi laver byggeelementer, men de skal jo håndteres, og det fik os til at tænke ud af boksen. Altså at tænke hele vejen rundt. Det ledte os i 2010 frem til ideen om, at der kunne være plads til noget nyt til montering og håndtering af byggeelementerne, siger Jacob Lypart til Dagens Byggeri.

Lang vej fra ide til produkt

Inden den først montagelift var klar, gik der små fire år. Processen involverede meget, og for at få det bedst mulige produkt, blev de første serie montagelifte udleveret til et hold bygningsarbejdere, som skulle teste og vurdere dem.

Resultaterne af denne test blev omsat i form af en række forbedringer, som blev implementeret i den anden serie af montageliftene. For nylig er liften blevet yderligere opgraderet.

Det er sket i form af et laserlys, der er udformet som et kors, og som er en stor hjælp, når montagen kræver den allerstørste opmærksomhed.

Relateret indhold