Et af de første debatmøder på årets Folkemøde i Allinge var Rockwoolfondens “Sort arbejde- bliver vi rigere eller fattigere af det?”
Rockwool Fondens Forskningsenhed har fulgt det sorte arbejde siden 1990’erne. En ny undersøgelse afdækker udviklingen under krisen fra 2009 til 2012, og foruden forskningschef Torben Tranæs deltog filosoffen Arno Victor Nielsen, erhvervspolitisk chef Torben Liborius fra Dansk Byggeri og lektor ved Roskilde Universitet Shahamak Rezaei i debatten, der blev både barsk og underholdende.
Undersøgelsen fra Rockwoolfonden ser blandt andet på udviklingen i danskernes tilknytning til det sorte arbejdsmarked, mængden af det sorte arbejde, og hvem det er der udfører det.
Og spørgsmålet blev stillet direkte:
– Er sort arbejde en trussel mod velfærdsstaten?
Angiveri
Efter debatten talte Dagens Byggeri med tre af aktørerne, og Arne Victor Nielsen, der klart havde slået fast, at efter hans opfattelse er sort arbejde ikke et voldsomt problem for samfundsøkonomien:
– Vi ville gerne være foruden det sorte arbejde, men måden, vi kan slippe af med det på, er ikke acceptabel. Det vil kræve angiveri, og at staten kan gå ind i vore private boliger. Det kan vi ikke acceptere. Derfor må man spørge sig selv, om problemet er så stort, at vi vil acceptere den form for løsning, der i virkeligheden er en undergravning af vort borgerlige demokrati. Rockwoolfonden har haft held til at bilde politikerne ind, at sort arbejde er et kæmpestort problem. Syv milliarder kroner i mindre provenu er ikke særlig meget set i lyset af de samlede skatter og afgifter. Det er ikke nødvendigvis de syv milliarder, der holder velfærdstaten oppe, sagde Victor Arno Nielsen.
Konkurrenceforvridende
De mest underholdende dueller stod mellem Torben Liborius og Arno Victor Nielsen, og de var ikke ligefrem enige:
– Det samlede omfang af sort arbejde er økonomisk så stort, at det er et samfundsøkonomisk problem. Der findes større problemer, men det sorte arbejde påvirker markedsstrukturen, siger Torben Liborius, der understreger, at det ikke er venne- og familietjenester, der skaber problemet, men det systematiske sorte arbejde, hvor der unddrages både skat og moms:
– På den måde er det konkurrenceforvridende. Desuden medfører sort arbejde en række andre problemer som eksempelvis dårligt arbejdsmiljø, og kunden har ingen garanti for arbejdets kvalitet. Det er nogle skjulte omkostninger, som kunderne skal være klar over. Det er ikke muligt at komme det sorte arbejde helt til livs, men med de rette skatteincitamenter og et fornuftigt kontrolniveau kan det reduceres, siger Torben Liborius, der er totalt uenig med Rockwoolfondens konklusioner om, at boligjobordningen reelt kun har haft en meget lille betydning i kampen mod det sorte arbejde:
– Boligjobordningen er helt afgørende, og vi burde lade os inspirere af Sverige og lade ordningen være større.
Stabilitet
Rockwoolfonden har siden 1990’erne undersøgt omfanget af det sorte arbejde i Danmark, og forskningschef Torben Tranæs siger til Dagens Byggeri, at interessen for det sorte arbejde skyldes et fokus på stabilitet og fundamentet for det danske, skattefinansierede samfundssystem:
– Havde det sorte arbejde ikke eksisteret, ville der skabes en omsætning på 40 milliarder kroner årligt, og statens provenu ville på kort sigt stige syv milliarder kroner. På længere sigt ville provenuet være meget større – 15 til 20 milliarder kroner. Tømrersvenden, der så ikke kan lave sort arbejde, vil gå og trille tommelfingre i fritiden, men efter nogen tid vil han melde sig hos mester og tilbyde lidt overarbejde. Dermed ville det hvide arbejdsudbud ad åre stige, hvis det sorte ikke er muligt, fortæller Torben Tranæs, der også oplyser, at Rockwoolfondens Forskningsenhed i øjeblikket er ved at undersøge den illegale indvandring i Danmark
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';