Der er kommet stabilitet om det populære håndværkerfradrag. Det bliver brugt i alle dele af landet – men allermest vest for Storebælt, viser Skatteministeriets statistik over, hvordan håndværker og servicefradraget blev brugt i 2019.
– Gennem hele håndværkerfradragets levetid har nordjyderne været mest vilde med det. Dermed er der hamret en solid pæl gennem myten, der indimellem florerer i den politiske debat, om, at det er et fradrag for de “rige” nord for København, siger DI´s skatteøkonom Bo Sandberg, som dog ikke bringer tal for brugen i det nordsjællandske.
Da ordningen langt overvejende kun kan bruges af folk, som ejer deres egen bolig, giver det mening, at håndværkerfradraget oftere benyttes udenfor hovedstaden – hvor andelen af lejere er meget større end i resten landet.
Sidste år benyttede således 11,2 procent af de skattepligtige nordjyder håndværkerfradraget, mens landsgennemsnittet var 9,7 procent. Næstmest populært var fradraget i Syddanmark, hvor 10,5 procent af de skattepligtige benyttede Boligjobordningen, som fradraget også kaldes.
Og ligesom i de foregående år var det i 2019 borgere i Region Hovedstaden, der relativt brugte håndværkerfradraget mindst. Her blev det benyttet af otte procent af de skattepligtige.
Især servicedelen af fradraget vinder frem
Fra 2016 har Boligjobordningen været opdelt i én øremærket del til håndværksopgaver og én del til serviceopgaver, samtidig med at håndværksdelen er blevet indsnævret og nu er målrettet grønne energiforbedringer af boligen, forklarer DI´s skatteøkonom.
– Resultatet er, at servicedelen af fradraget år for år fylder mere i landskabet. Sidste år var der igen, med 309.000 brugere, klart flere, der benyttede servicedelen af Bolig-job-ordningen end de 237.000, der benyttede håndværksdelen af fradraget.
Der er dog i gennemsnit flere penge involveret i de enkelte håndværksopgaver end i eksempelvis rengøring. Derfor udgør håndværksdelen rent økonomisk 67 procent af de indberettede fradrag mod 33 procent til serviceopgaver. For få år siden var den tilsvarende fordeling cirka 90/10 i håndværkets favør.
– Når flere danskere køber sig til hjælp på det hvide momsregistrerede marked med rengøring og havearbejde, frigør det arbejdskraft til de beskæftigedes kerneopgaver, så arbejdsudbuddet stiger, siger Bo Sandberg.
De seneste fire år er der ret stabilt givet godt 3 milliarder kroner årligt i fradrag. Men skatteværdien af fradraget er faldet en smule, så det umiddelbare provenutab i 2019 var 785 millioner kroner mod 795 millioner i 2018. Efter adfærd og tilbageløb er omkostningen for staten dog meget mindre.
480.000 brugere – med plads til udvidelse
DI glæder sig over, at regeringen for nylig har foreslået midlertidigt at hæve det årlige fradrag markant til 25.000 kroner for både service- og energirenoveringsdelen.
– Det er oplagt at bruge et eksisterende, velafprøvet – og i befolkningen velkendt – håndtag til at sætte lidt mere gang i de økonomiske hjul i 2021 for at bekæmpe coronakrisen. Samtidig bidrager en forbedret Bolig-job-ordning til den grønne omstilling, til at gøre sort arbejde hvidt og til at forøge arbejdsudbuddet, siger DI´s skatteøkonom.
– Man skal huske på, at erhvervslivets brancher er tæt forbundet, så for hver gang, der skabes ét ekstra job i den ikke særligt kriseramte bygge- og anlægssektor, kaster det 0,7 job af sig i mere udsatte følgeerhverv som industri, handel, transport og rådgivning med videre, siger Bo Sandberg.
Endelig hører det med til historien, at de nuværende cirka 480.000 årlige brugere af Boligjobordningen er et noget lavere antal end i 2014, da ordningen var på sit højdepunkt med godt 641.000 brugere.
Dengang fik man fradrag for en bredere portefølje af opgaver som indvendig maling samt køkken- og badeværelsesrenoveringer.
