Om debatten:
- Dansk Håndværks debatarrangement fredag den 12. juni kl. 14.30 -15.15 i Håndværksrådets telt på ydermolen i Allinge plads G9.
- Formand for Dansk Håndværk, Niels Techen, Forbrugerrådet Tænks direktør, Lars Pram, og vicedirektør i tænketanken Kraka, Jens Hauch. Christiansborgjournalisten Dan Bjerring fra Dagens Byggeri er ordstyrer i debatten.
- Er den pris, forbrugerbeskyttelsen har, altid prisen værd.
- Hvis forbrugerne kendte prisen, ville de så betale for den.
- Er moderne forbrugere pr. definition den svage part.
- Er det rimeligt, at lovgivningen ikke skelner mellem den veloplyste, professionelle forbruger og den uoplyste, “almindelige” forbruger, der er kommet i klemme.
Årets folkemøde på Bornholm giver traditionen tro rig mulighed for at debattere aktuelle problemstillinger – også inden for byggebranchen.
Et godt eksempel er en debat arrangeret af Dansk Håndværk, der går under overskriften “Har forbrugerbeskyttelsen taget overhånd, og er det nu de små og mellemstore virksomheder, der skal beskyttes mod forbrugerne”.
Vi kan se, at grænserne for forbrugerbeskyttelse hele tiden udvides, og at det ikke møder meget modstand i den offentlige debat.
Morten Frihagen Direktør i Dansk Håndværk
– Vi kan se, at grænserne for forbrugerbeskyttelse hele tiden udvides, og at det ikke møder meget modstand i den offentlige debat. Men det er en udvikling, som bekymrer mange mindre håndværksmestre, fordi de i højere og højere grad føler sig som den svage part i juridiske tvister med forbrugere – netop på grund af det fortrin og den beskyttelse, som forbrugere i stigende grad får, forklarer direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.
Stor forskel på forbrugere
Lovgivningen beskytter for eksempel forbrugeren mod såkaldte voldgiftsklausuler indgået før en uenighed er opstået, hvor en privat ret afgør uenigheder med bindende virkning for parterne. Begrundelsen er, at udgifterne til voldgiftsbehandling ofte er højere end en normal domstolsbehandling.
– Men der er jo stor forskel på det, man kalder forbrugere. Nogle får udført arbejde for 50.000 kroner, hvor de selv står for styring af byggeriet. Men andre forbrugere får udført arbejde for 10 millioner kroner og har hyret en professionel byggeherrerådgiver. De er dækket af de samme regler. Og derfor oplever håndværkerne, at der spekuleres i forbrugerbeskyttelsen, forklarer arbejdsgiverdirektøren.
Kan forhale sagen
Et eksempel kunne være opførelse af en luksusvilla til 16 millioner kroner. Bygherre – altså kunden – har hyret en bygherrerådgiver til at styre byggeriet, som har lavet en entrepriseaftale, hvor det udtrykkeligt står, at tvister skal afgøres ved voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Undervejs i byggeriet opstår der en uenighed om betalingen, og håndværkeren sender som aftalt sagen til Voldgiftsnævnet. Men nu afviser kunden voldgiftsklausulen med henvisning til reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Dermed kan han forhale sagen ved at kræve den overført til de almindelige domstole, hvor ventetiden normalt er længere. Det betyder, at der kan gå lang tid, før virksomheden vinder sagen og får sine penge – det kan ligefrem koste en virksomhed livet, mens den venter på at få ret.
