Han bliver ny adm. direktør i københavner-kendt tømmerhandel

ØT Gruppen ansætter Michael Nielsen som ny adm. direktør. Han afløser Peter Klindt Jørgensen, der siden maj 2023 har fungeret som konstitueret adm. direktør.
Michael Nielsen har i de seneste 16 år været direktør hos hhv. Ardex Skandinavia og Scandinova.
Michael Nielsen har i de seneste 16 år været direktør hos hhv. Ardex Skandinavia og Scandinova.

ØT Gruppen, der består af Søborg, Vejby, Østerbro og Vesterbro Tømmerhandel samt Københavns Listefabrik, ansætter fra 1. september Michael Nielsen som ny adm. direktør.

Michael Nielsen har i de seneste 16 år været direktør hos hhv. Ardex Skandinavia og Scandinova og afløser nu Peter Klindt Jørgensen, der siden maj 2023 har fungeret som konstitueret adm. direktør.

Peter Klindt Jørgensen fortsætter i direktionen med sin oprindelige funktion som økonomidirektør.

Den rette til nuværende udfordringer

Med ØT Gruppens forskellige forretningsområder passer det perfekt at få en erfaren og visionær profil med et stort nyttigt netværk som Michael Nielsen til at stå i spidsen for virksomheden.

Sådan lyder det fra tømmerhandler Allan Lundberg, der fortsat vil være aktiv i forretningen med salg og kundeservice m.m. udtaler:

– Med de udfordringer, markedet og branchen byder på for nuværende, er jeg sikker på Michael Nielsen med sin energi, erfaring og historik er den rette til at optimere og udvikle ØT Gruppen.

Selv siger Michael Nielsen:

– Jeg glæder mig til at stå i spidsen for den fortsatte udvikling og optimering af en spændende virksomhed, hvoraf dele har rødder gennem mere end 80 år, en stærk kultur, dedikerede medarbejdere, kort beslutningsproces og højt til loftet.

Relateret indhold