Grøn erhvervsklynge skifter ud på tre pladser i bestyrelsen

Tre byggefagligt stærke personligheder fik plads i bestyrelsen på We Build Denmarks netop afholdte generalforsamling. Årsregnskabet viser et overskud på 1,274 mio. kr. efter første år.
We Build Denmark træder ind i sit andet år med en god økonomi og tre nye folk i bestyrelsen.
We Build Denmark træder ind i sit andet år med en god økonomi og tre nye folk i bestyrelsen.

We Build Denmark

  • – Er en non-profit forening ledet af en bestyrelse, som primært består af repræsentanter fra erhvervslivet.
  • – Har ca. 300 medlemmer som er bl.a. arkitekt-, ingeniør- og entreprenørvirksomheder, vidensinstitutioner, leverandører til byggeriet, boligforeninger, kommuner, andre offentlige organisationer og brancheorganisationer.
  • – Blev i oktober 2020 udpeget af Uddannelses- og Forskningsministeriet som den officielle klynge for byggeri og anlæg i Danmark.
  • – Formålet er at skabe ét stærkt samlingssted for alle i bygge- og anlægsbranchen om fremtidens bæredygtige og digitale teknologier, smarte byer og lokalområder, innovation, forretningsudvikling, produktivitet, vækst og internationalisering.
  • – Dækker hele landet med kontorer i København, Odense, Aalborg, Næstved, Holstebro og Aarhus.
  • – Uddannelses- og Forskningsministeriet støtter med 6,25 million kroner årligt. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bidrager med et tilsvarende beløb.
  • – Modtog i 2021 et tilskud på 5 mio. kr. fra Realdania til etablering og drift de første tre år.

I forbindelse med generalforsamlingen i den et år gamle erhvervsklynge We Build Denmark trådte nye folk ind i den i forvejen mangfoldige bestyrelse. De tre nye i klassen er direktør Michael H. Nielsen, MHN Consult, direktør Anders Stouge, DI Byggeri og adm. direktør Troels Blicher Danielsen, Tekniq Arbejdsgiverne:

Troels Blicher Danielsen træder ind i bestyrelsen med en ambition om at styrke bygge- og anlægsbranchens grønne profil:

– Jeg er meget glad for på denne måde at blive en del af det vigtige arbejde med at sætte grøn og digital retning for bygge- og anlægsbranchen de kommende år.

– Det er vigtigt, at vi får samlet både virksomheder, vidensinstitutioner og det offentlige, hvis vi f.eks. vil skabe fremtidens bæredygtige og digitale teknologier og styrke både produktiviteten, væksten og internationaliseringen af branchen, siger det nye bestyrelsesmedlem.

Tilfredsstillende første årsresultat

We Build Denmark er et samlingspunkt for aktører i bygge- og anlægsbranchen, som ønsker viden og samarbejde om innovation, grøn omstilling og ny teknologi. Erhvervsklyngen har eksisteret siden årsskiftet 2020/2021, og kunne på den netop overståede generalforsamling præsentere sit første årsregnskab.

Årets resultat viser et overskud på 1,274 mio. kr., hvilket ledelsen anset for tilfredsstillende, da det er bedre end budgetteret. Dette skyldes primært besparelser på personaleomkostninger grundet træghed i opstartsfasen. I gennemsnit har der været 16 fuldtidsansatte medarbejdere i 2021. Foreningens egenkapital med udgangen af 2021 er dette første år på samme beløb som resultatet.

Omsætningen, der består projektaktiviteter, kontingenter fra medlemmer samt diverse tilskud, rundede 16,1 mio. kr. i 2021. Det langsigtede mål for egenkapitalen er på 10 % af omsætningen.

Ud over de tre nyvalgte medlemmer består bestyrelsen af:

Anne Hedegaard, Leder, Frandsen & Søndergaard K/S

Christian Helweg, Ejer, Råt&Godt (genvalg)

Hans Stavnsager, Borgmester, Faaborg-Midtfyn Kommune

Kurt Adamsen, Direktør, Isolerings-Gruppen A/S (genvalg)

Lene Espersen, Direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Martin Manthorpe, Direktør, NCC

Mette Glavind, Direktør, Teknologisk Institut

Natalie Mossin, Institutleder, Det Kongelige Akademi – Arkitektur (genvalg)

Neel Strøbæk, Direktør, Ramboll Group

Per Clausen, Rådmand, Aalborg Kommune

Per Mikael Åkesson, Direktør, Velux

Steen Christensen, Borgmester, Albertslund Kommune

Thorkild Ærø, Prodekan, Aalborg Universitet

Bestyrelsen er i skrivende stund ikke konstitueret.

På generalforsamlingen trådte følgende tre medlemmer ud af bestyrelsen:

Ejer Bjarke Helmar Jensen, Nyborg El

Nu tidligere direktør i DI, Lars Storr-Hansen

Nu tidligere borgmester i Thisted Kommune, Ulla Vestergaard

Relateret indhold