Dansk Byggeri har været ved at se lidt nærmere på nye tal fra Danmarks Statistik, der kaster lys over den aktuelle situation på det private arbejdsmarked.
Tallene viser, at der i 1. kvartal var 22.500 ledige stillinger, og det er 600 færre end samme periode i 2014. De ledige stillinger udgør 1,4 procent af den samlede private beskæftigelse og udtrykker ifølge Dansk Byggeri en ret stabil, positiv tendens på arbejdsmarkedet, som vi har set de seneste snart to år.
Hvis man ser på antal jobåbninger i bygge- og anlægsbranchen, kan man i hvert fald godt sende overophedningsspøgelset på flugt.
Bo Sandberg Cheføkonom i Dansk Byggeri
– Arbejdsmarkedet har længe været solstrålehistorien i dansk økonomi. Men de nye tal for antal ledige stillinger viser for det første, at træerne ikke vokser ind i himmelen og for det andet, at der er markant forskel på Hovedstaden og resten af landet, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, i en pressemeddelelse.
Skæv fordeling
Ikke overraskende er det nemlig i Hovedstaden, der er flest jobåbninger. Her udgør de ledige stillinger 1,8 procent af beskæftigelsen. Omvendt ligger alle de øvrige fire regioner under landsgennemsnittet med mellem 1,0 og 1,2 procent ledige stillinger.
– Når der er fremgang i samfundsøkonomien, er der typisk høj jobomsætning og mange jobopslag. De nye tal fra Danmarks Statistik bekræfter, at det især er i Hovedstadsområdet, det går fremad, mens Nordjylland ligger temmelig fastlåst med en andel ledige stillinger, som kun udgør 1,0 procent af beskæftigelsen, siger Bo Sandberg.
Andelen af ledige stillinger på arbejdsmarkedet opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. Statistikken er ifølge Dansk Byggeri ikke helt dækkende, fordi alle de jobskift, der sker uden egentlige stillingsopslag, ikke opfanges i statistikken. Derfor bør man ikke lægge så meget i de absolutte tal, men mere hæfte sig ved retningen, det vil sige om det går op eller ned.
Byggeri under middel
Bygge- og anlægsbranchen ligger under landsgennemsnittet med jobåbninger svarende til 1,0 procent af branchens beskæftigelse, mens det er i servicesektoren – især information og kommunikation med 3,3 procent – der er relativt flest jobopslag.
– Hvis man ser på antal jobåbninger i bygge- og anlægsbranchen, kan man i hvert fald godt sende overophedningsspøgelset på flugt. For så meget gang er der i hvert fald ikke i hjulene, siger Bo Sandberg og uddyber:
– Til og med 2014 var der flest jobåbninger i de helt små byggevirksomheder med mellem 0 og 9 ansatte, men den tendens er tilsyneladende ophørt her efter årsskiftet. Det bekræfter, at vi i stigende grad ser et todelt arbejdsmarked indenfor bygge- og anlægsbranchen, hvor de store virksomheder omkring Hovedstaden og Aarhus klarer sig godt, mens de små virksomheder i yderområderne hænger mere med næbbet, siger Bo Sandberg.
Dansk Byggeri peger på, at ophøret af Boligjobordningen ved årsskiftet har gjort ondt værre for de små, lokalt baserede byggevirksomheder, som på mange måder udgør rygraden i bygge- og anlægsbranchen.
– Med håndværkerfradragets ophør befinder en del af de små byggevirksomheder sig i et opgavemæssigt tomrum på grund af den førte stop-and-go-politik. Det gælder især udenfor hovedstadsområdet og Østjylland, hvor der ikke er store anlægsprojekter og lignende, som kan kompensere for faldet i privat efterspørgsel, siger cheføkonomen.
