Gennembrud til bæredygtighed i 2019

Dagens Byggeri har bedt en række af branchens fremtrædende aktører om at se tilbage på 2019 - og frem mod 2020. I dag direktør Henrik L. Bang, Bygherreforeningen.
Henrik L. Bang, Bygherreforeningen.
Henrik L. Bang, Bygherreforeningen.

Afslutningen af 10’erne vil for fremtiden stå som en milepæl i den danske bygge- og anlægsbranche. Vi fik Danmarkshistoriens første klimavalg og den nye regering inviterede med bl.a. klimapartnerskaberne for byggeri og anlæg med ind i klimakampen i bestræbelserne på at nå 70 procents reduktion af CO2-udledningen i Danmark i 2030.

Selvom bæredygtighedsdagsordenen har levet i byggeriet mange år, så betyder det nye politiske fokus, at alle de gode intentioner bedre kan folde sig helt ud i landets fjerdestørste branche. Vi har fået en bunden opgave. Byggeriet udleder 30 procent af landets samlede CO2. Vi kan og skal faktisk gøre en forskel.

Og udviklingen vil sætte sine spor overalt i byggeri og anlæg de kommende år. Vi har kun 11 år til at nå målet. Alle aktører kommer til i større eller mindre grad at endevende både materialer, metoder og processer i forhold til at skabe mere bæredygtige og CO2-besparende projekter og efterfølgende drift.

Går foran med verdensmål

Heldigvis er mange ejere og indkøbere af byggeri og anlæg allerede gået i gang med de ofte ganske komplicerede omstillingsprocesser. Både private og offentlige medlemmer i Bygherreforeningen griber i dag om FNs verdensmål i bestræbelserne for en mere bæredygtig udvikling.

På vores medlemsmøder har en bygherre som NREP udfordret branchen med nye cirkulære ambitioner, mens PensionDanmark insisterer på, at alle deres projekter skal DGNB-certificeres. Roskilde Kommune har sat sig i spidsen for mere bæredygtigt byggeri i byen ved bl.a. at oprette databaser over anvendte byggematerialer til fremtidigt genbrug. Og der har været lignende gode eksempler fra bl.a. Aarhus og Aalborg. Alt sammen noget, der skaber byggeri og anlæg med et langt mindre klimaaftryk.

Starter årti med manifest

Som forening ønsker vi naturligvis at skubbe til udviklingen. Derfor træder vi ind i et nyt årti med et dugfrisk manifest, der angiver hvordan landets bygherrer, som repræsenterer en ganske voluminøs indkøbsfunktion, kan bidrage til FNs Verdensmål og lede branchen i den rigtige retning.

Vi glæder os til at præsentere vores arbejde med bygherremanifestet på vores nytårskur den 10. januar med boligministeren som indleder.

Griber ind i andre mærkesager

Det er min erfaring, at når man dykker ned i FNs verdensmål og delmål, så opdager man, at mange handlinger griber ind i hinanden. Men det skal ikke afholde os i at være konkrete i de ambitioner, vi har. Det hænger godt sammen mod nogle af Bygherreforeningens andre vigtige mærkesager.

Et par af disse har ambitioner om at sikre flere bæredygtige byggematerialer i byggeriet, blandt andet gennem at fremme cirkulær økonomi, og at der skabes et langt bedre arbejdsmiljø og dermed færre ulykker i byggeri og anlæg. Sikre byggeprocesser bør have høj prioritet som socialt bæredygtighedsparameter, derfor har vi sat projektet Safety First i gang.

Kampen for bedre produktivitet i branchen kan også ses som et forsøg på at undgå spild og dermed opnå større ressourceeffektivitet. Vi har de seneste år arbejdet med at sikre implementeringen af det nye AB18-aftalesystem, hvilket har gjort vores forening til et sted, hvor bygherrerne henter værdifuld viden og sparring. Ligeledes har vi skubbet på implementeringen af en mere smidig byggesagsbehandling, som i 2020 skal stå sin prøve, idet ordningen med den certificerede byggesagsbehandling vedr. brand og statik nu træder i kraft for alvor.

Bygherrer skal gå foran

Jeg er overbevist om, at gennembruddet for bæredygtigheden har stor betydning for branchens udvikling og dermed kravene til de professionelle bygherrer og os som forening. Vi når kun i mål med den grønne omstilling, hvis der på tværs i indkøbene af store projekter deles viden, følges op på fælles erfaringer med at stille krav og følge op på fremskridtet og diskuteres den nødvendige tilpasning af rammebetingelser.

Det er bygherrernes opgave at gå foran ved at være i stand til at tage stilling til deres rolle som organisationer i en bæredygtig udvikling. Herudfra må bygherrerne stille de nødvendige krav i egne projekter og gennem løbende opfølgning præge branchens udvikling i partnerskab med leverancekæden.

Relateret indhold