FRI: Finanslov mangler fokus på et samfundssikkert Danmark

I den netop præsenterede finansloven for 2026 prioriteredes flere gode kortsigtede investeringer, men desværre udelader det langsigtede perspektiv, men Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
En gruppe mænd i orange arbejdstøj færdes på en byggeplads.
Det vækker undren, at der i regeringen og Det Konservative Folkeparti ikke prioriterer investeringer i kritisk infrastruktur. Foto: Gettyimages.

Torsdag præsenterede regeringen finansloven for 2026 sammen med Det Konservative Folkeparti, og hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, ser adm. direktør Henrik Garver flere gode takter.

Bl.a. med et øget fokus på klimasikring, hvor behovet for investeringer og langsigtede planer har vokset sig stort, lyder det:

– Det er vigtigt, at finansloven prioriterer klimasikring, men når man ser på det samlede beløb på ca. en mia. kroner, så er det desværre lidt for tidligt på året, at pebernødderne kommer frem.

Læs også

Byggevirksomheder øger bidraget til landets sikkerhed og samfundets robusthed

Han tilføjer:

– Det lyder af mange penge, men der er helt reelt behov for meget større investeringer. Allervigtigst er det dog, at vi har brug for en national plan for klimatilpasning, som regeringen nu har lovet, vil blive startet på senere på året, hvilket er et positivt signal.

Hvad med kritisk infrastruktur?

Finansloven har også en sænkelse af elafgiften over de næste to år, som overordnet set er positivt for virksomheder og private danskers pengepung.

Men ikke i forhold til de langsigtede investeringer, hvor to år er en for kort tidshorisont, mener man i FRI.

Læs også

Staten og kommune går sammen om klimasikring af kritisk infrastruktur

Ifølge Henrik Garver er et øget fokus på elektrificering vigtigt, men det er paradoksalt, at man ikke bruger en del af pengene på en styrkelse af elnettet, siger han:

– I forlængelse af den kraftige oprustning har vi også sat et mål om mere samfundssikkerhed og en styrket resiliens. Derfor vækker det undren, at man ikke prioriterer investeringer i kritisk infrastruktur, som elnettet unægtelig er.

– En øget investering ville være med til at sikre en styrkelse i kapacitet, robusthed og sikkerhed i elnettet, og det er drønærgerligt, at regeringen har forbigået den mulighed, siger han.

Ingeniørmanglen stiger kun

Finansloven indeholder også øget incitament for seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet med forhøjelsen og udvidelsen af det ekstra beskæftigelsesfradrag.

Og det er en indsats, som er både vigtig og rigtig i sikringen af mere kvalificeret arbejdskraft, påpeger Henrik Garver:

Læs også

FRI slår alarm: Vi løber tør for ingeniører

– Ingeniørmanglen kommer kun til at stige fra nu af, så vi kommer til at få brug for al den kvalificerede arbejdskraft, vi kan få. Hvis vi skal fortsætte den gode udvikling i den grønne omstilling eller styrke udviklingen af “resilience by design”, så er ingeniørerne en afgørende faktor for at få det til at ske.

– Derfor er det godt, at vi får lettere ved at tilknytte seniorer i længere tid – men også ærgerligt, at der fortsat ikke ligger et opgør med sektordimensioneringen, som er med til bremse den stigende popularitet på STEM-uddannelserne.

Relateret indhold