I 2018 blev anlæg Lynetteholmen vedtaget politisk, men siden har de oprindelige forudsætninger for projektet – fra demografi til havstigninger til økonomi – ændret sig på afgørende punkter, og derfor skal aftalen om projektet genåbnes.
Sådan lyder det fra initiativet ’Tænk os om’, som blandt andre Jakob Steen Møller, tidligere divisionsdirektør i DHI og campusdirektør på DTU, Otto Anker Nielsen, professor i transportmodellering, og Nel Schipull, arkitekt og partner i Vandkunsten, er en del af:
– Vandstanden i Øresund stiger mere end først antaget, og det ændrer grundlaget for Lynetteholm-projektet. Vi står over for en accelererende klimakrise, og det eneste ansvarlige er at overveje de bedre alternativer, der findes, fremfor at binde København til et overdimensioneret og ufleksibelt projekt de næste 50 år, siger initiativtager og strategisk rådgiver, Lone Johnsen, på vegne af Tænk Os Om.
Retten har talt: Arbejdet med Lynetteholm kan fortsætte
Initiativet har netop præsenteret sit forslag til stormflodssikring af hele hovedstaden, som kan bygges i etaper og tilpasses i takt med klimaforandringerne, fortæller Nel Schipull.
Om Lynetteholm-projektet
• Opførelse af en ny bydel med plads til 35.000 indbyggere og 35.000 arbejdspladser på en kunstig halvø i Øresund.
• Halvøen skal beskytte København mod stigende vandstande og stormfloder, og etableres med en højde på 4 meter med et kystlandskab, der er 80-200 m bredt.
• Salg af byggegrunde skal bidrage til at finansiere infrastruktur, som metro og ringvej.
• Bydelen forventes at stå færdig om 50-70 år. Udgifterne til ny overordnet infrastruktur anslås at ligge på mellem 62,5 og 66,5 mia. kroner.
Kilde: Tænk Os Om.
– Ved at læse havbunden og arbejde med naturbaserede løsninger, som dem vi allerede kender fra f.eks. Amager Strandpark, kan vi med relativt få ressourcer beskytte København mod fremtidens stormfloder, og samtidig både reducere indgrebet i vores havmiljø og skabe nye områder til naturoplevelser og rekreation for alle beboere i hovedstadsområdet.
Flere mindre og overskuelige projekter
Derudover anslår Tegnestuen Vandkunsten, at der potentielt kan skabes plads til op mod 300.000 nye beboere i hovedstadsområdet, hvis man fokuserer på udvikling af allerede eksisterende byområder. Disse tal er dog omtrentlige og baseret på umiddelbare beregninger, som kan være forbundet med usikkerheder.
Udover de planlagte boliger til de 59.000 fremtidige københavnere skønnes det, at der kan huses omkring 10.000 ved at transformere eksisterende bygninger i København. Desuden kan der muligvis skabes plads til omkring 70.000 beboere langs letbane-ringen og ca. 130.000 tæt ved eksisterende stationer langs S-togsnettet.
Aarsleff skal også stå for Lynetteholms fase 2
Dernæst peger Tegnestuen Vandkunsten på, at den øgede sociale ulighed i København ville kunne forbedres ved dels at skabe en bedre fordeling af bolig nær natur og ved at introducere nye finansieringsmodeller som f.eks. en ny statslånsordning, specifikt målrettet de mindst klimabelastende boligformer.
Alternative forslag til Lynetteholmen
• En fleksibel løsning, der kan anlægges gradvist og løbende tilpasses stigende havniveauer.
• En løsning tilpasset havbundsforholdene, som skaber nye naturområder i hele hovedstadsområdet.
• Fokus på at omdanne eksisterende byområder til blandede, stationsnære, velforbundne 15-minutters-byer.
• Tilpassede veje med meget mere plads til cykler og kollektiv transport, samt en bedre udnyttelse af det nuværende S-togsnet.
• Byudvikling i mindre skala, både i København og omegnskommunerne, for at mindske presset på Københavns centrum.
– Ved at skabe flere mindre, overskuelige projekter i København og i hovedstadsområdet kan der relativt hurtigt skabes nye boliger, der både er billigere og mere bæredygtige – og som derudover kan opføres mere decentralt og i takt med, at behovet opstår. Dette vil samtidig kunne bidrage til en mere balanceret byudvikling, hvor presset på de centrale byområder mindskes, siger Nel Schipull.
