Blandt talerne ved Venstres infrastrukturkonference var transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), der klart og tydeligt understregede behovet for en effektiv infrastruktur som grundlag for den vækst, som ikke mindst Liberal Alliance taler meget om.
– Der er et større efterslæb på vejområdet end på jernbaneområdet. Vi bruger i øjeblikket to tredjedele af alle nye midler på infrastrukturen til baneområdet. Samtidig kan vi konstatere, at 90 procent af al persontransport foregår på vejene, hvor der er en mangelsituation i forhold til gode og fornuftige investeringer, vi ikke har råd til, fordi pengene ikke er der. Derfor vil det fremtidige råderum, vi kan skaffe, blive prioriteret til vejene, siger ministeren til Dagens Byggeri.
Fodres af venstrefløjen
Han erkender, at der i befolkningen er en stor del, som tror, at den kollektive trafik er underprioriteret.
– Det er en myte, der fodres af venstrefløjens partier i Folketinget. De fortæller, at den offentlige trafik er udsultet, og at privatbilisterne får alt. Virkeligheden er, at både på investeringsområdet og tilskud til driften puttes der mange penge i banetrafikken, mens det er omvendt for biltrafikken. Bilisterne bidrager til gengæld til statskassen med eksorbitant høje afgifter på både registreringsafgiften, brændstofafgifter og forsikringsafgifter. Det er en overskudsforretning for den danske statskasse, at der kører biler. Bilejerne bidrager meget, men de får ikke meget tilbage. Der er et tab for staten for hver bilejer, der flyttes fra bil til tog, i størrelsesordenen 1,80 kroner pr. kilometer. Det skyldes, at for hver kilometer, en bil kører, betaler den cirka 90 øre i afgifter, mens der gives et tilskud pr. person på jernbanen på cirka 90 øre pr. kørt kilometer, forklarer Ole Birk Olesen, der fortæller, at regeringen i forbindelse med 2025-planen forsøger at skaffe et økonomisk råderum til vejinvesteringer.
Dårligt købmandskab
Transportministeren er helt bevidst om, at det ville være en god forretning for det danske samfund, hvis man lånte nogle flere penge til investeringer i infrastrukturen. Renten er i størrelsesordenen én procent, og det samfundsmæssige afkast for visse strækninger omkring 10 procent.
– Vi er underlagt nogle regler fra EU omkring størrelsen af det offentlige underskud. Så selv om vi kan låne til en meget lav rente og bruge pengene på vejinvesteringer, der har et stort afkast, kan vi ikke gøre det, hvis det fører til større offentligt underskud, end EU tillader. Det er dårligt købmandskab, men det skyldes, at EU ikke skelner mellem, om stater låner til “almindeligt snold”, eller om man låner til fornuftige samfundsinvesteringer. Jeg tror, det skyldes, at man i EU ikke tror på, at de sydeuropæiske lande kan administrere en sådan frihed til at låne til fornuftige investeringer uden samtidig at låne til “almindeligt snold”, siger Ole Birk Olesen.
