Hvordan er dit overordnede billede af byggebranchen gennem 2017?
Det er svært at være pessimist på branchens vegne, når vi ser alle de aktiviteter, der er i gang eller er på tegnebrættet – eller rettere: som ligger i en 3D-model.
Dertil kommer, at bygningskonstruktørerne er en stærkt efterspurgt faggruppe, der er mangel på flere steder i landet, hvilket er en klar indikator for, at der er godt gang i byggeriet med tilhørende produktionsvirksomheder og støttefunktioner. Så set fra min stol går det rigtigt fint!
I en sådan situation skal man dog altid tage en dyb indånding for lige at overveje, om vi eventuelt er på vej ind i en overophedning, som vi oplevede i slutningen af nullerne. Men når jeg ser på den øjebliklige omkostningsudvikling i byggeriet, er der ikke umiddelbart grund til bekymring. For jeg tror, at der er en kollektiv bevidsthed om, at vi ikke igen skal ud i en krise. Dog vil jeg opfordre til, at vi hele tiden monitorerer udviklingen og justerer den underliggende økonomi, så vi kan fastholde det nuværende, solide opsving.
På trods af de gode tider, byggeriet oplever med store spektakulære projekter over hele landet, må jeg sige, at jeg savner en handlingsplan for, hvordan vi reelt får gang i energirenoveringerne, så vi får reduceret CO2-udslippet fra byggeriet og vores bygningsmasse, som der både er national og international enighed om, skal finde sted op til 2050. Som det er lige nu, er der hverken planer for, hvordan vi når det, eller en officiel udmelding om at få udarbejdet sådanne strategiplaner. Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal energirenovere i en størrelsesorden, der kan matche forventningerne, er der et øget behov for, at vi får videreuddannet de kernetropper, som skal forestå projektering og udførelse – og det begynder at haste.
Var der enkeltstående begivenheder, gode eller dårlige, der fik særlig betydning?
Med hensyn til renovering er der også et behov for at se, hvordan vi har renoveret de seneste 20-30 år. Har vi fuldstændig styr på de materialer og konstruktioner, vi har taget i anvendelse? Hvad med bygningsfysikken? Og har vi tjek på, hvilke nye elementer og løsninger vi kan anvende, når vi renoverer, så vi undgår ulykker som den i boligejendommen Grenfel Tower i London, der fuldstændig udbrændte med katastrofale, menneskelige tragedier til følge?
En del af svaret forsøger store dele af byggebranchen selv at komme med igennem det nystartede Stående Byggepanel, der er opstået på baggrund af byggeriskandalerne med de fugtsugende MgO-plader og omfatter mange dygtige, indsigtsfulde bygningsprofessionelle.
Formålet med panelet er at forholde sig til nye byggematerialer, nye konstruktioner og nye måder at anvende byggematerialer på. Ud over at undersøge byggerisager, der er gået galt, er udvalgets vigtigste opgave at komme ulykker og skader i forkøbet ved at forudse, hvor der er risiko for at noget går galt – hvilket vi har gode muligheder for at gøre via panelets store, fælles indsigt, der går på tværs af branchen.
Heldigvis har lovgivning, stærke uddannelsesmiljøer og vores kontrolkultur indtil nu sikret, at byggeriet herhjemme har en høj standard og kvalitet.
Hvilke forventninger har du til branchen i 2018 (og årene fremover)?
Selvom jeg er forholdsvis tryg ved vores byggeristandard, har jeg en frygt for, at niveauet vil blive lavere, fordi vi fra næste år fuldstændig ændrer vores hidtidige byggesagsbehandling, som fra at være en kommunal opgave fremover også skal løses af private via en såkaldt certificeringsordning.
Certificeringsordningen, der flytter den tekniske byggesagsbehandling for brand og bærende konstruktioner ud til private aktører, betyder, at borgere og virksomheder nu skal henvende sig til en privat certificeret rådgiver for at få en byggetilladelse. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de bygningsprofessionelle som fx bygningskonstruktører kan løfte opgaven. Men den nærhed, som rigtig mange borgere har til deres kommunale byggesagsbehandler, forsvinder, og jeg frygter, at mange små bygherrer ikke kommer i gang med netop energirenoveringen, fordi de ikke overskue hele den komplicerede sagsgang, der involverer flere parter end før.
Som det er i dag, kan den enkelte borger ofte få en god og gratis vejledning hos byggesagsbehandleren. Men nu skal vedkommende gå til en privat rådgiver for en ikke ubetydelig udgift.
Byggeriet skal nok overleve den nye ordning – selvom den er et minus for både effektivitet og borgernes økonomi. For byggeriet har til alle tider kunne tilpasser sig tingenes tilstand.
Jeg er også sikker på, at det opsving, vi ser, vil fortsætte de kommende år, både fordi vi har et efterslæb fra krisen, og fordi den stigende tilflytning til de store byer både forøger behovet for boliger – især billige boliger, almindelige indtægter kan betale – daginstitutioner, skoler, ældreboliger og en udbygning af infrastrukturen.
Så alt i alt er jeg ganske fortrøstningsfuld på branchens vegne og glæder mig til det nye år og dets udfordringer.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';