Entreprenør på 600 ansatte stifter nyt selskab: ”Markedet er i vækst”

Mangeårig divisionschef skal stå i spidsen for det nystiftede forsyningsselskab CG Jensen Forsyning.
Fire mænd på en byggeplads
Koncernen har vurderet, at Kenneth Møller har den helt rette profil til at stå i spidsen forden nye forsyningsenhed. Foto: CG Jensen.

Med en forventning om vækst i forsyningsmarkedet stifter CG Jensen Holding nu selskabet CG Jensen Forsyning for at imødekomme den stigende efterspørgsel:

– Vi har analyseret forsyningsmarkedet, og vores vurdering er, at markedet er i vækst og ventes at være det i mange år frem – ikke mindst drevet af den grønne omstilling, som har medført en stor efterspørgsel på kompetencer inden for blandt andet fjernvarme og opgradering af elkabler, siger adm. direktør i CG Jensen Holding, Michael S. Larsen, om etableringen.

Læs også

CG Jensen-koncernen runder 2,5 milliarder: Fokus på bygherrevenligt setup

I CG Jensen-koncernen har man vurderet, at Kenneth Møller, tidligere divisionschef i CG Jensens division Jord, Kloak, Forsyning & Gartner, har den helt rette profil til at stå i spidsen for den nye forsyningsenhed.

– Kenneth har tidligere stået i spidsen for en forsyningsdivision i MT Højgaard og kender opgaverne og mange af bygherrerne. Derfor er det glædeligt, at han har valgt at påtage sig opgaven med at opstarte den nye enhed, fortæller Michael S. Larsen.

Som mangeårig leder har Kenneth Møller fokus på særligt to forhold. Foto: CG Jensen.

Kenneth Møller, som foruden at have arbejdet med forsyning i knap tre årtier også har erfaring med at opstarte et selskab, ser frem til den nye rolle:

– Jeg glæder mig meget til opgaven. Forsyning handler dybest set om planlægning, kommunikation og den rette bemanding på det rette tidspunkt – og så handler det om at møde kunderne der, hvor de er – og have fokus på, at vi er kundens repræsentant ved slutbrugeren, da forsyning jo er borgernært, siger Kenneth Møller og fortsætter:

Læs også

GK trækker sig fra det danske marked

– Vi skal som team have samme fælles mål som vores bygherre, og så skal vi løse opgaven til rette tid og kvalitet. Det handler ikke mindst om at få sat opgaverne i system og forudse gængse hindringer og håndtere dem med standardiserede løsninger.

Relateret indhold