Enhedslisten: Fælles nordiske regler for arbejdsmiljøet

Der er store forskelle på strafudmålingen i de nordiske lande ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Der er store forskelle på strafudmålingen i de nordiske lande ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Foto: Colourbox.
Der er store forskelle på strafudmålingen i de nordiske lande ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Foto: Colourbox.

Enhedslistens miljøordfører Christian Juhl har rettet en række spørgsmål til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard-Larsen omkring arbejdsmiljøstraffe /bødestørrelser i den nordiske lande og Tyskland, og han er selv godt tilfreds med svarene, som, han finder, er et meget værdifuldt materiale.

Det oplyses blandt andet, at den norske arbejdsmiljølov indeholder mulighed for at straffe både personer og virksomheder. Straffen kan være bøde eller fængsel i op til ét år. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel i op til tre år:

Jeg ser gerne fælles og skarpere regler i de nordiske lande og vil tage sagen op i Nordisk Råd.

Miljøordfører Christian Juhl (MF) Enhedslisten

– Ved bestemmelse af bødens størrelse tages der hensyn til straffens præventive virkning, overtrædelsens grovhed, om overtrædelsen er begået for at fremme virksomhedens interesser og økonomiske evne. Ved udmålingen af bøder til virksomheder tages der hertil hensyn til, hvad virksomheden har sparet ved ikke at følge arbejdsmiljølovgivningen, og bøden sættes som udgangspunkt ikke lavere, end hvad det ville have kostet virksomheden at sikre arbejdsmiljøet, oplyser ministeren.

Bøder og fængsel

Den svenske straffelov indeholder mulighed for at straffe alvorlige arbejdsmiljøovertrædelser med fængsel og bøder op til ti millioner svenske kroner, svarende til cirka otte millioner danske kroner. Også overtrædelse af den svenske arbejdsmiljølovgivning kan give straf i form af fængsel eller bøder.

Der er også givet mulighed for udstedelse af sanktionsafgifter, der er en administrativ straf, i den svenske arbejdsmiljølovgivning. Disse sanktionsafgifter kan være på op til én million svenske kroner svarende til cirka 800.000 danske kroner.

Det er Arbejdstilsynet i Sverige, der ved påbud udsteder sanktionsafgifter.

Krænkelse/overtrædelse

I Finland skelnes der mellem arbejdssikkerhedskrænkelser og arbejdssikkerhedsovertrædelse?. Typisk straffes arbejdssikkerhedskrænkelser med en mindre bødestraf – typisk en mindre bøde på 10-20 dagbøder.

Arbejdssikkerhedsovertrædelser kan straffes med bøde eller fængsel i op til ét år. I praksis idømmes der en bødestraf på typisk 20-40 dagbøder.

Fængselsstraf, oplyser Finland, vil alene kunne komme på tale, hvor der også er begået overtrædelser af anden lovgivning.

For arbejdssikkerhedsovertrædelser, der begås af virksomheder, er den laveste bøde 850 euro svarende til cirka 6.300 danske kroner og den højeste bøde 850.000 euro svarende til cirka 6,3 millioner danske kroner.

Bøderne idømmes af en domstol. Arbejdsmiljømyndighederne i Finland kan ikke udskrive administrative bøder.

Dagbøder på Island

På Island kan overtrædelser af den islandske arbejdsmiljølov straffes med dagbøder, indtil den overtrådte afgørelse overholdes. Der kan gives dagbøder på op til 100.000 islandske kroner svarende til cirka 5.200 danske kroner for hver 24 timers periode.

Ved udmålingen af bødeniveauet tages der hensyn til, hvor meget det haster at få korrigeret arbejdsmiljøforholdene. Der tages også hensyn til størrelsen af virksomheden og omfanget af involverede virksomheder.

Overtrædelser af den tyske arbejdsmiljølov kan straffes med på bøder på op til 25.000 euro svarende til cirka 187.000 danske kroner.

Frakendelse

Desuden kan personer i Norge ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen frakendes retten til at bestride en bestemt stilling eller udøve en bestemt form for virksomhed eller aktivitet. Men direktorat for Arbejdstilsynet i Norge er ikke bekendt med, at nogen er blevet frakendt retten til at drive virksomhed alene på baggrund af overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Der findes imidlertid eksempler på, at brud på arbejdsmiljølovgivningen – sammen med overtrædelser af anden lovgivning – har ført til, at ledende personer i virksomheder er blevet frakendt deres ret til at drive virksomhed.

I Finland kan en person få et næringsforbud, hvis personen ved drift af en virksomhed væsentligt har tilsidesat lovgivningen, eller hvis personen ved drift af en virksomhed har gjort sig skyldig i ikke uvæsentlige forbrydelser, der i en samlet vurdering bedømmes til at være skadelig for kreditorer, aftaleparter, den offentlige økonomi eller en sund og fungerende økonomisk konkurrence. Men indtil nu har overtrædelse af den finske arbejdsmiljølovgivning ikke ført til næringsforbud.

Fælles nordiske regler?

Christian Juhl siger til Dagens Byggeri, at han ikke mindst finder inspiration i den norske arbejdsmiljølovgivning:

– Jeg vil gerne have de danske straffe yderligere nuanceret. Jeg ser gerne fælles og skarpere regler i de nordiske lande og vil tage sagen op i Nordisk Råd. Vi skal også se, om der er forskel på det forebyggende arbejde i de nordiske lande. Bøderne er ikke det eneste. I Norge kan man også fradømmes retten til at drive virksomhed. En bøde kan man næsten altid i en velkonsolideret virksomhed betale sig fra. Men at fradømme retten til at drive virksomhed er meget mere vidtgående. Men det skal kun bruges i særlige tilfælde. Der er forskel på forseelse og forbrydelse. Det første kan være svært at placere ansvaret for, men forbrydelse er en bevidst overtrædelse af lovgivningen for eksempelvis at spare penge til stillads, siger Christians Juhl.

Relateret indhold