I maj 2025 oplyst Energistyrelsen, at en historisk pulje med et svimlende milliardbeløb var etableret. 28,7 milliarder mere præcist.
Ti prækvalificerede selskaber kunne søge om pengene til at fange CO2 og lagre den i undergrunden til land til havs.
Ni selskaber vælger ikke at søge.
Aalborg Portland står tilbage som eneste ansøger til pengene. Og skulle have søgt i dag, men puljen udskydes nu for tredje gang, oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
Milliardstor pengepulje til CO2-fangst rykkes igen – virksomhederne falder fra
– Energistyrelsen har modtaget en række spørgsmål og en anmodning fra en potentiel byder om udskydelse af fristen for CCS-puljen. Anmodningen skal blandt andet ses i lyset af, at Energistyrelsen opdaterede udbudsmaterialet i sidste uge.
Den store industrigigant i Aalborg skal stå for at fange og lagre 1,4 millioner ton CO2 om året. Næsten en million ton mindre, end Energistyrelsen håbede på, at pengepuljen kunne lagre om året.
Skulle Aalborg Portland ende med søge, kan de desuden i princippet løbe med hele pengepuljen, da der ikke er andre ansøgere tilbage.
Minimum halv milliard allerede brugt
De ti selskaber rækker over store mastodonter i dansk industri som Ørsted og Aalborg Portland.
Men det gælder også kommunal affaldsafbrænding selskaber som Næstved Affaldsenergi og forsyningsselskaber som Kredsløb i Aarhus, Fjernvarme Fyn og Hofor i hovedstadsområdet.
– Energistyrelsen har udvalgt de 10 selskaber på baggrund af ansøgernes erfaring med projekter og aktiviteter med CO2-fangst og -lagring eller større anlægsprojekter, skrev Energistyrelsen i en pressemeddelelse i maj 2025.
Milliardpulje til CO2-fangst tæt på kollaps: ”Der bliver bidt negle inde på ministeriets kontorer”
Ulempen er dog, at ingen af selskaberne ved, hvordan man fanger og lagrer CO2 i den skala, ifølge en af landets førende CCS-forskere. Derfor er der for mange risici forbundet med projekterne for selskaber i alt fra transport af CO2 til forsyningskæderne.
Inden selskaberne kom frem til den konklusion, har de undersøgt muligheden for at få del af pengepuljen.
Til det formål har de angiveligt brugt minimum en halv milliard på konsulenter som juriske og ingeniører, ifølge DR. En pris, der betales af forbrugerne af de kommunale selskaber.
