Eksport: Pil op for byggematerialer men pil ned tjenester

Byggeriets producenter eksporterede byggematerialer for knap tre milliarder kroner mere sidste år, men det reddede ikke den samlede byggeeksport.
Henriette Thuen, international chef i Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Henriette Thuen, international chef i Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

De danske entreprenører tabte terræn uden for landets grænser i 2017. Der blev udført opgaver i udlandet for knap 25 millarder kroner, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er næsten 11 milliarder kroner mindre end i 2016. Det er eksporten af tjenester til Storbritannien og Tyskland, der har svigtet.

– Halleluja-årerne 2015 og 2016, hvor eksporten af tjenester toppede, kunne ikke fortsætte. Men vi ligger stadig væsentlig bedre end i 2014 og de foregående år, siger international chef i Dansk Byggeri, Henriette Thuen.

Trods et fald har eksporten af tjenester stadig en stor økonomisk betydning for branchen.

– Ser man på den samlede bygge- og anlægsaktivitet i 2017 udgjorde branchens eksport af tjenester alene godt 10 procent. Og eksporten betyder meget for byggebranchen som helhed. Eksporten er med til at gøre virksomhederne mindre følsomme over for udsving i økonomien herhjemme, siger Henriette Thuen.

UK-stigning trods Brexit

Eksporten af byggematerialer til Storbritannien gik frem med mere end 2,5 milliarder kroner til 5,8 milliarder kroner og trak den samlede eksport op.

– I Dansk Byggeri er vi overraskede over den markante stigning i eksporten til Storbritannien set i lyset af Brexit og de udmeldinger, der kommer fra erhvervslivet, siger Henriette Thuen.

Men samlet set faldt byggeriets eksport. Håndværkere, entreprenører og byggematerialeproducenter eksporterede i alt varer og tjenester for mere end 65 milliarder kroner i 2017. Det er en samlet tilbagegang på 11 procent i forhold til året før.Trods faldet har bygge- og anlægsbranchen dog stadig en andel på seks procent af den samlede danske eksport af varer og tjenester på knap 1.100 milliarder kroner.

Halleluja-årerne 2015 og 2016, hvor eksporten af tjenester toppede, kunne ikke fortsætte. Men vi ligger stadig væsentlig bedre end i 2014 og de foregående år.

Relateret indhold