Ejerforeninger kommer ind under bred ejendomsparaply

Ejerlejlighedernes Landsforening fusionerer med EjendomDanmark og bliver dermed del af en større spiller i ejendomsbranchen. Det styrkede samarbejde giver fordele hos begge parter
Nordhavn høj bygning med stålfacade side om side med lavere etagebyggerier i røde tegl
EjendomDanmark repræsenterer allerede ejendomsbranchen bredt. Nu kommer der endnu mere fokus på ejerforeningerne med et nyt ejerlejlighedsudvalg. Arkivfoto: Louise S. Strøbech

EjendomDanmark, der repræsenterer ejere og administratorer i ejendomsbranchen, optager Ejerlejlighedernes Landsforening som medlemmer i den landsdækkende organisation.

Formand i Ejerlejlighedernes Landsforening, Peter Lautrup, siger:

– Dagens fusion er kulminationen på et årelangt samarbejde, der altid har været konstruktivt og givende.

Opretter nyt ejerlejlighedsudvalg

En del af samarbejdet indebærer, at der i regi af EjendomDanmark oprettes et nyt ejerlejlighedsudvalg.

– Mange interesser flugter, så det er et rigtig godt match, og det vil give os endnu bedre muligheder for at sætte fokus på ejerforeningerne, som vi jo i forvejen har fokus på. Jeg glæder mig også til at fortsætte samarbejdet med de stærke kræfter i Ejerlejlighedernes Landsforening, der nu fortsætter i et udvalg her i EjendomDanmark, og som Peter Lautrup heldigvis fortsætter som formand for, siger adm. direktør i EjendomDanmark, Peter Stenholm.

Adm. direktør i EjendomDanmark, Peter Stenholm, kan nu byde velkommen til Ejerlejlighedernes Landsforening i den landsdækkende ejendomsorganisation.

Medlemmerne af Ejerlejlighedernes Landsforening traf beslutningen om at nedlægge sig som selvstændig forening og melde sig ind i EjendomDanmark på et ekstraordinært delegeretmøde i fredags.

Læs også

Top10: Mest læste artikler i maj

På en ekstraordinær generalforsamling i EjendomDanmark blev der kort tid inden også enstemmigt valgt at bakke op om samme beslutning.

Relateret indhold