E & P: Meget tilfredsstillende regnskab

Entreprenørvirksomhedens årsregnskab for 2016 viser en omsætning på 1,63 mia. kr. og et resultat før skat på 88,1 mio. kr.
Henrik Mielke peger på nybyggeri af boliger som et nyt indsatsområde, der skal være med til at styrke Enemærke & Petersen i fremtiden.
Henrik Mielke peger på nybyggeri af boliger som et nyt indsatsområde, der skal være med til at styrke Enemærke & Petersen i fremtiden.

Adm. direktør Henrik Mielke, Enemærke & Petersen betegner regnskabåret 2016 som meget tilfredsstillende.

– Vi har formået at leve op til vores forventninger til dækningsgraden og overskud i et år, der også har budt på udfordringer. Vi er kommet ud med en EBIT grad på 5,4, som er bedre end forventet, hvilket fortæller os, at vi budgetterer rigtigt fornuftigt på byggeprojekterne og er gode til at holde fast i omkostningerne, siger Henrik Mielke.

Vi har formået at leve op til vores forventninger til dækningsgraden og overskud i et år, der også har budt på udfordringer.

Adm. direktør Henrik Mielke Enemærke & Petersen

Skævt år med en fin slutning

Ifølge direktøren bød året på en særdeles skæv fordeling i ordretilgangen.

– Den første halvdel af året var præget af en stilstand i markedet som følge af den nye udbudslov, og det kunne vi mærke på ordretilgangen. Stilstanden – og et par udsatte projekter – afspejler sig derfor også i omsætningen på 1,63 mia. kr., hvilket er lidt lavere end forventet. I sidste kvartal kom der så skub i tingene, da vi vandt en række store opgaver og i november fik Københavns Kommunes strategiske partnerskab, fortæller direktøren.

Henrik Mielke siger samtidig, at ordretilgangen i 2016 ligger på 1,65 mia. kr. i 2016

– Og faktisk er projekterne fra det strategiske partnerskab ikke regnet med her, da de først kommer med, når de enkelte projekter sættes i gang over de næste år, fastslår han.

Plads til forbedringer

Den administrerende direktør ser også steder i regnskabet, hvor der er plads til forbedringer:

– Vi skal blive bedre til at tjene penge i vores service-forretning, som bl.a. står for drift og vedligehold af ejendomme, her skal vi have en større volumen af opgaver ind fremover. Men der er blevet arbejdet fokuseret i hele organisationen for at sikre økonomisk sunde projekter, og samtidigt er der blevet gjort en stor indsats for at sikre, at vi går ind i 2017 med en spændende opgaveportefølje, siger Henrik Mielke, og peger her på nybyggeri af boliger som et nyt indsatsområde, der skal være med til at styrke Enemærke & Petersen i fremtiden.

Man kan sige, at 2016 er det år i virksomhedens historie, hvor vi har haft den mest skæve fordeling i ordretilgangen, fortæller Henrik Mielke.
Man kan sige, at 2016 er det år i virksomhedens historie, hvor vi har haft den mest skæve fordeling i ordretilgangen, fortæller Henrik Mielke.

Relateret indhold