Dokk1 i udlejningskaos

Indenrigsministeriet vil omgøre en afgørelse fra Statsforvaltningen så Aarhus Kommune alligevel ikke må udleje 10.000 kvm. lokaler på Dokk1.
Aarhus Kommune fik først tilladelse til udlejning af dele af Dokk1 fra Statsforvaltningen. Men nu har Indenrigsministeriet omgjort denne tilladelse. Foto: Torben Jastram.
Aarhus Kommune fik først tilladelse til udlejning af dele af Dokk1 fra Statsforvaltningen. Men nu har Indenrigsministeriet omgjort denne tilladelse. Foto: Torben Jastram.

Det helt enestående byggeri Dokk1 på havnen i Aarhus er havnet i en mindst lige så enestående og principiel juridisk sag.

Da byrådet i Aarhus besluttede at bygge et nyt hovedbibliotek på havnen i Aarhus, valgte man sammen med biblioteket at opføre 10.000 kvadratmeter, som kommunen skulle udleje indtil de på et senere tidspunkt ville blive fyldt med kommunale aktiviteter.

Vi står helt uforstående over for ministeriets afgørelse i sagen, da vi i hele forløbet har ment, vi juridisk har været på fast grund.

Stadsdirektør Niels Højberg Aarhus Kommune

Men det må kommunen efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse ikke.

Lang sagsgang

Der er gået to et halvt år siden ministeriet gik ind i sagen, og ministeriet har derfor ikke taget højde for at kommunen allerede er begyndt at bruge arealet til kommunale formål.

Således bruges op 2.000 af de 10.000 kvadratmeter allerede nu til kommunale formål. Derfor vil kommunen nu opfordre ministeriet til at se på sagen igen. Idet det er oplysninger, som ministeriet ville kunne have fået, hvis de i løbet af de to et halvt år havde henvendt sig til kommunen.

– Vi står helt uforstående over for ministeriets afgørelse i sagen, da vi i hele forløbet har ment, vi juridisk har været på fast grund, hvilket også er blevet bekræftet af Statsforvaltningen. Vi vil nu gå i dialog med ministeriet, som efter vores vurdering ikke har truffet sin afgørelse på et fuldstændigt grundlag, siger stadsdirektør i Aarhus Kommune Niels Højberg.

Fik opbakning

Da Aarhus Byråd besluttede at bygge et nyt Multimediehus, der skulle indeholde et nyt hovedbibliotek, besluttede byrådet samtidig at arbejde videre med at opføre op mod 10.000 kvadratmeter til foreløbig udlejning. Det var en beslutning der blev bakket op af en intern juridisk vurdering. I 2013 gik kommunens tilsynsmyndighed Statsforvaltningen ind i sagen.

Statsforvaltningen bakkede op kommunens vurdering og skrev blandt andet:

“Det er således Statsforvaltningens opfattelse, at en kommune, når den opfører byggeri til eget formål, er berettiget til at dimensionere byggeriet sådan, at der er passende kapacitet til forventeligt øget behov i kommunale foranstaltninger, der bygges til. ?.

Det må endvidere antages, at en kommune som bygherre er berettiget til at søge optimal udnyttelse af sin ejendom, herunder ved at udnytte en eksisterende byggemulighed på sin ejendom fuldt ud.”

Skal måske sælges

Det er den afgørelse som Social- og Indenrigsministeriet nu omgør. Ministeriet mener ikke, at kommunen havde lov til at bygge de 10.000m2 til foreløbig udlejning.

Ministeriet lægger derfor op til, at de overskydende kvadratmeter bruges til kommunale formål eller sælges i stedet for at blive udlejet til markedsprisen.

Dokk1 er det største byggeri i Aarhus Kommunes historie og en del af en omfattende revitalisering af havnefronten. Arkivfoto: Aarhus Luftfoto.
Dokk1 er det største byggeri i Aarhus Kommunes historie og en del af en omfattende revitalisering af havnefronten. Arkivfoto: Aarhus Luftfoto.

Relateret indhold