Er der potentiale for vækst i de danske landsbyer i en tid, hvor urbaniseringen præger vores flyttemønstre og ‘Udkantsdanmark’ er blevet et negativt ladet begreb, vi forbinder med affolkning, butiksdød og nedlukning af skoler? Ja. Dét mener holdet bag byudviklingsprojektet ‘Varme Zoner’, der netop er afsluttet.
– Der er ikke mange danskere, der i dag ikke kender Klitmøller, eller ‘Cold Hawaii’, som den lille landsby i Nordvestjylland ofte kaldes. Og det er interessant at dykke ned i, hvorfor byen egentlig er nået til, hvor den er i dag. For der er flere ‘varme zoner’ rundt om i Danmark, både eksisterende og potentielle. Og vores ønske med projektet har været at afdække, hvor de er, og hvad der kendetegner dem. For på den måde at give et mere nuanceret billede af byudviklingen i Danmark og vække interessen for at investere yderligere i yderområderne og dermed understøtte og udbrede den udvikling, som reelt foregår, siger Anne Katrine Hornemann, bystrategisk rådgiver i Cowi.
Jeg er sikker på, at der findes mange små byer i Danmark, der har potentialet til at udvikle sig til steder som Klitmøller og Svaneke. Men det kræver, at man over en bred kam støtter op.
Grundlægger Michael Mortensen, Casa Group
Ikke-gennemsnitlige personer driver væksten
Projektet bygger blandt andet på en helt ny model, udviklet af Rolf Lyneborg Lund, Ph.d. ved Aalborg Universitet. Modellen bruger kunstig intelligens til at lede efter mønstre i ekstremt store demografiske datamængder fra Danmarks Statistik inden for meget små geografiske områder. Det giver et væsentligt mere nuanceret billede af den udvikling, der har fundet sted.
– De mønstre, vi har afdækket, peger på, at markant vækst i en landsby ikke er et spørgsmål om, hvor mange der flytter til, men hvem der flytter til i en periode op til et punkt, hvor landsbyen når et såkaldt ‘tipping point’ og dermed overgår til markant vækst i antallet af tilflyttere, lyder det fra Rasmus Johnsen, konsulent med speciale i udvikling og formidling af landdistrikter, og tilføjer:
– Vi kan netop se, at varme zoner som Klitmøller, Svaneke på Bornholm og Torup i Nordsjælland alle er kendetegnet ved, at andelen af ikke-gennemsnitlige personer er steget over en årrække. Det er folk, der normalt ikke slår sig ned i en landsby. De er i trediverne, de har børn eller får børn, de har et højt uddannelses- og indkomstniveau, og de kommer fra gennemsnitligt højere stillinger. En del har været selvstændige eller har ledererfaring, og de flytter typisk fra København. Når andelen af disse mennesker når 5-10 procent op over landsgennemsnittet, begynder der for alvor at ske noget med befolkningstallet, siger han.
Zoner har x-faktor
Projektet er gået yderligere i dybden hos de ikke-gennemsnitlige personer for at afdække, hvad der tiltrækker dem ved de pågældende byer. Personerne peger på fire faktorer: Stedernes x-faktor; der skal være noget unikt ved stedet, som tilføjer afgørende værdi til byen. Desuden skal der være en markant skabertrang til stede, en stærk sammenhængskraft mellem folk, og endelig skal der være en række konkrete mødesteder, der kan facilitere mødet mellem borgerne i byen.
Lejeboliger kan tiltrække storbyfamilier
En af de investorer, der har fået øjnene op for de varme zoner, er Michael Mortensen, grundlægger og arbejdende bestyrelsesformand i Casa Group, en af Danmarks førende ejendomsudviklingsvirksomheder. Casa Group har netop investeret i udvikling og opførelse af 45 tidssvarende familieboliger til udlejning i Klitmøller.
– Grundlæggende handler det om at turde at gå forrest. Jeg følger med interesse alle de udviklings-trends, der præger markedet, også dem man kan kalde mod-trends. Og vi ser jo nu, at der faktisk er mange danske familier i de store byer, der søger væk fra byen og ønsker en anden levevis. Men der er ikke mange boligtilbud til dem; hvis du søger ud mod yderområderne, er en ejerbolig oftest det eneste valg, og det er et kæmpe spring at tage for en familie, som kan være usikker på, om landsbylivet er den rette løsning. Derfor tror vi på, at tidssvarende familieboliger til udlejning, som er tilført en x-faktor, der flugter med det pågældende område, vil opleves meget attraktivt -for storbyfamilierne, fordi det imødekommer et behov for fleksibilitet og lavere risiko end ejerboliger, siger Michael Mortensen og understreger:
– Jeg er sikker på, at der findes mange små byer i Danmark, der har potentialet til at udvikle sig til steder som Klitmøller og Svaneke. Men det kræver, at man over en bred kam støtter op. Naturligvis skal projekterne være økonomisk bæredygtige for, at man som investor går ind i dem, men hvis både pensionsselskaberne, kapitalfondene, udviklerne samt de lokale boligforeninger og ildsjæle løfter sammen, kan vi virkelig få rykket ved noget og accelereret væksten også uden for de store byer, siger Michael Mortensen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';