Det går over stok og sten i entreprenørselskabet Aarsleff, der bl.a. udfører omfattende anlægsopgaver på bl.a. Lynetteholm, Femern Bælt og for Metroselskabet. Det indbragte tidligere på måneden en beløbsmæssig 3. plads på Byggefaktas top10-liste over hoved-og totalentreprenører med påbegyndte projekter i 2023.
Den store aktivitet afspejler sig i selskabets årsrapport for 2022/2023, der blev godkendt på Aarsleffs generalforsamling, der blev afholdt i går. Rapporten blev præsenteret i december med en omsætningsfremgang til mere end 20 mia. kr., en EBIT-margin på 5,3 % og en tilfredsstillende ordreindgang.
Læs også: Se tunnelelementernes rejse: Aarsleff vinder udbud på udsigtspunkt
Af formand Ebbe Malte Iversens beretningen fremgik det bl.a., at koncernen i 2023/24 forventer en vækst i omsætningen på -4 til 1 % og EBIT i intervallet 900-1.000 mio. kr., hvilket ligger under resultaterne for 2022/2023, hvor EBIT nåede op på 1.078 mio. kr.
Formanden redegjorde desuden for, at vi ser et marked, som kalder på forbedring af infrastruktur og mere grøn omstilling med særligt fokus på energiområdet, hvilket er et godt match til Aarsleffs kompetencer.
Som ventet blev mangeårig CEO i Cowi, Lars-Peter Søbye, valgt ind i bestyrelsen. Siden han blev afløst af Jens Højgaard Christoffersen i efteråret 2022, er han bl.a. trådt ind i arbejdsgruppen Nekst, der på foranledning af forsyningsminister Lars Aagaard skal øge tempoet i den grønne omstilling.
Læs også: Tidligere topdirektør i NCC skal spille Aarsleff bedre
Bestyrelsen består herefter af Ebbe Malte Iversen, Charlotte Strand, Henrik Højen Andersen, Jørgen Wisborg, Klaus Kaae, Pernille Lind Olsen og altså Lars-Peter Søbye. Hertil kommer tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Ebbe Malte Iversen som formand og Jørgen Wisborg som næstformand.
Ændrer aktiestrukturen
Generalforsamlingen hos Aarsleff blev præget af tiltrådte beslutninger vedrørende selskabets aktiestruktur. En af de centrale beslutninger var nedsættelsen af selskabets aktiekapital, der involverede annullering af en del af selskabets egne B-aktier – fra nominelt 40.770.000 kr. med nominelt 1.620.000 kr. til nominelt 39.150.000 kr.
Denne beslutning blev godkendt af forsamlingen, hvilket resulterede i en ændring af selskabets vedtægter og en reduktion af den samlede aktiekapital.
Generalforsamlingen godkendte dertil forslaget om, at selskabet indtil den 29. januar 2029 kan erhverve egne aktier indenfor 10 % af B-aktiekapitalen, svarende til nominelt 3.645.000 kr. B-aktier, herunder at vederlaget ikke må afvige fra den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med mere end 10 %.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';