En elektriker på dagpenge har en indtægt, der svarer til cirka 43 procent af gennemsnitslønnen for en kollega i arbejde. Sådan var det i 2017, som er det senest mulige sammenligningsgrundlag, skriver fagbladet Elektrikeren.
Procenten er lavere end i 2016, hvor den var lavere end i 2015. Faktisk har forringelsen af den kompensation, som dagpengene udgør for den mistede lønindtægt, stået på siden begyndelsen af 1990’erne, og nu er smertegrænsen nået, mener Dansk El-Forbund (DEF).
– Da jeg var arbejdsløs i 1980’erne, fik jeg en dækning på cirka 80 procent. Nu spørger DEF alle politikere og partier, der stiller op: Vil I være med til at stoppe udhulingen af dagpengene? Og det behøver ikke at vente til næste valg: Det kan være en del af den næste finanslov, siger forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen, DEF.
Folketinget har tidligere besluttet, at dagpengedækningen skal falde yderligere frem mod 2025. Situationen er ifølge DEF så uholdbar, at forbundet nu ønsker at overbevise offentligheden og de beslutningstagende politikere om, at ikke alene skal udviklingen standses, men der skal også ske en genopretning.
– Mange af problemerne er fælles for LO-lønmodtagerne, men nogle forhold er særlige for vores medlemmer. For eksempel har vi relativt høje lønninger og derfor et endnu større gab mellem løn og dagpenge, og mange elektrikere arbejder i byggebranchen, hvor der er hyppigere jobskift og perioder med arbejdsløshed end i mange andre brancher, siger næstformand i DEF Jan Jensen.
Tryghed sikrer dynamik
Netop økonomisk sikkerhed i forbindelse med hyppige jobskift er med til at skabe et fleksibelt og konkurrencedygtigt arbejdsmarked – det, der også kaldes den danske flexicurity-model. Med et utilstrækkeligt dagpengesystem forsvinder den tryghed, der sikrer dynamikken, fordi lønmodtagerne til gengæld vil kræve længere opsigelsesvarsler og andre former for tryghed i ansættelsen. Hermed kan der opstå forhold, der minder om dem, som længe har medført problemer hos Danmarks sydligere naboer.
– Det handler ikke om, at elektrikerne skal kunne fise den af på statens regning. Elektrikerne tager jobbene, når de er der, og i tider som nu med høj beskæftigelse er deres perioder på dagpenge yderst korte, siger Jan Jensen.
Dertil kommer, at medlemmerne faktisk selv betaler gildet: Gennem de senere år har elektrikerne samlet indbetalt væsentligt mere ind til staten gennem det statsbidrag, der udgør en stor del af a-kassekontingentet, end de har fået udbetalt i dagpenge.
– Det er også i orden. Det er princippet i et forsikringssystem. Men statsbidraget, som den enkelte betaler, er jo ikke er faldet i takt med, at dækningen, som den enkelte modtager, er faldet. Så vi betaler mere og mere for et produkt, der bliver dårligere og dårligere, siger Jan Jensen.
