Boligjobordningen blev indført i 2011 for at give en skrantende håndværksbranche en hjælpende hånd. I dag går det bedre, og ifølge Dansk Erhverv er det ikke længere mangel på arbejde, men snarere mangel på arbejdskraft, som er udsigten hos mange danske virksomheder. Det betyder ifølge erhvervsorganisationen, at Boligjobordningen i endnu højere grad skal skifte fokus fra håndværksydelser til serviceydelser.
Skatteministeriet har udgivet en rapport på baggrund af svenske erfaringer på området, og dem kan vi ifølge Dansk Erhverv lære noget af, når en ny ordning skal strikkes sammen.
– For eksempel kan vi se, at den svenske hjemmeserviceordning har skabt en velfungerende privat sektor, som har bidraget til, at sort arbejde bliver vasket hvidt. Vi kan også se, at et højere fradrag for udførelsen af serviceopgaver i hjemmet skaber arbejde til flere i ledighed. Den svenske serviceordning har således skabt over 17.000 job. En stor del af disse ledige er i øvrigt indvandrere, så en ændring af fradraget vil altså styrke integrationen af denne gruppe, skriver skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, Jacob Ravn, i et indlæg på organisationens hjemmeside.
Ulogisk og uklogt
Ifølge Dansk Erhverv vil størstedelen af håndværksarbejdet blive lavet, uanset hvordan Boligjobordningen er indrettet, og det er baggrunden for organisationens holdning til, at den fremadrettet skal være rettet mod serviceydelser.
– Når der når er gang i byggeriet, så er det ulogisk og uklogt, at vi har en ordning, som kan være med til at skrue op for temperaturen i en tid med en vis risiko for økonomisk overophedning. Derfor er det helt rigtigt, at vi får tvistet boligjordningen væk fra håndværksydelser og over til serviceydelser, lyder det fra Jacob Ravn.
