Når Dansk Byggeri analyser kommunernes erhvervsvenlighed, trækker det ned på skalaen, hvis en kommune har indført initiativer til bekæmpelse af social dumping – eksempelvis kædeansvar og arbejdsklausuler ved byggearbejder.
Den seneste analyse fra byggeriets brancheorganisation viser, at 59 kommuner ikke har indført kædeansvar, men af disse overvejer 21 kommuner at gøre det. 35 kommuner har allerede indført kædeansvar i deres udbud.
Det er også negativt i analysen, hvis en kommune fører tilsyn med arbejdsklausuler og kædeansvar. 54 kommuner fører ikke tilsyn, men klarer det det ved byggemøderne eller foretager en individuel risikovurdering af virksomhederne.
13 kommuner foretager stikprøvekontrol blandt virksomhederne, mens 24 kommuner kræver dokumentation fra virksomhederne ved eksempelvis lønsedler eller ansættelsesbeviser. Tre kommuner har indført en hotline.
Dialog frem for kontrol
Dansk Byggeri er ifølge analysen “betænkelig ved den form for kontrol, som nogle kommuner lægger op til at udøve over for leverandørerne”:
– Kontrollen består ofte i kontrolbesøg, oprettelse af hotline, hvor borgere kan ringe ind ved mistanke, eller hvor kommunen uden en nærmere begrundelse kræver, at leverandøren med få dages varsel skal fremkomme med redegørelser for løn- og arbejdsvilkår, hedder det i analysen.
– Disse kontrolforanstaltninger vil have store administrative omkostninger, der vil medvirke til en fordyrelse af bygge- og anlægs-projekter. I stedet bør bygherren etablere en byggeorganisation for derigennem at være i tæt dialog med entreprenørerne om byggeriet, herunder om løn- og ansættelsesvilkår, skriver Dansk Byggeri.
Partnerskab eller klausul
Brancheorganisationen gør samtidig opmærksom på, at krav med uddannelsesklausuler – et vist antal praktikpladser – er et negativt signal:
– Flere og flere kommuner indfører uddannelsesklausuler for at løse manglen på praktikpladser, men klausulerne kan have den stik modsatte effekt. Klausuler, der stiller krav om ansættelse af nye lærlinge, kan føre til, at virksomhederne venter med at tage lærlinge, til de vinder en opgave, hvor der er knyttet en uddannelsesklausul, lyder budskabet.
25 kommuner har indgået partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri, mens yderligere ni kommuner er i dialog om det. 39 kommuner anvender i større eller mindre omfang uddannelsesklausuler.
Nej til ILO-konvention
Når en kommune benytter arbejdsklausuler, anbefaler Dansk Byggeri, at kommunen stiller krav om, at overenskomstens mindsteløn overholdes – i stedet for ILO-konventionens fortolkning af lønniveau:
– Dansk Byggeri er ikke tilhænger af arbejdsklausuler, men vi anerkender, at arbejdsklausuler er en politisk realitet. Hvis en kommune vælger at anvende arbejdsklausuler, anbefaler Dansk Byggeri, at man tager udgangspunkt i overenskomsternes mindsteløn på cirka 116 kroner i timen, lyder Dansk Byggeris budskab.
– Hvis kommunen i stedet tager udgangspunkt i ILO-konvention nr. 94, der stiller krav om egnsbestemt løn på cirka 160 kroner, vil det stille udenlandske virksomheder bedre end danske virksomheder. Udenlandske virksomheder er nemlig ikke omfattet af ILO- konventionen, men derimod EU’s udstationeringsdirektiv, og her må man ikke stille krav om mere end overenskomsternes mindsteløn.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';