Danhaus vil erobre førertrøjen for fællesskaber

Interessen for at bo sammen med andre i et moderne bofællesskab stiger. Danhaus har ambitioner om at blive den største aktør på markedet for bofællesskaber.
Bofællesskabet Mageløse, som Danhaus er ved at opføre på grunden, hvor Flyvestation Værløse lå i mange år. Bebyggelsen er tegnet af Henning Larsen Architects.
Bofællesskabet Mageløse, som Danhaus er ved at opføre på grunden, hvor Flyvestation Værløse lå i mange år. Bebyggelsen er tegnet af Henning Larsen Architects.

Danhaus har siden 2011 bygget bofællesskaber og er blandt andet ved at bygge for Bofællesskabet Mageløse på den tidligere Flyvestation Værløses område – et projekt tegnet af Henning Larsen Architects.

– Interessen for at bo sammen med andre vil bare fortsætte med at stige, og vi har planer om at sætte os solidt på markedet for bofællesskaber, siger adm. direktør for Danhaus, Johannes Schmith.

Danmarks Statistik har talt sammen til, at der nu findes 37 forskellige familieformer. Eksempelvis lever 1,6 millioner danskere som enlige – det svarer til 37 procent af alle voksne. De mange nye familieformer passer langt fra ind i det traditionelle parcelhus.

Det er en af grundene til, at efterspørgslen efter moderne fællesskab/bofællesskab boomer i Danmark. Antallet af voksne, der bor i ‘andre husstande bestående af flere familier’, er steget med 45 procent i løbet af de seneste 10 år

Ifølge Danmarks Statistik gik 451.013 danskere i 2007 under den betegnelse, mens tallet i 2017 nåede 655.435.

Satser på bofællesskaber

Et moderne bofællesskab anno 2018 har ikke meget med 70’ernes kollektiver at gøre. I dag er der krav om moderne, individuelle boliger i høj kvalitet – gerne bundet sammen af et fælleshus, hvor der er plads til spisning, hygge og aktiviteter.

Danhaus’ fokus på bofællesskaber betyder også et farvel til de store og individuelt designede enfamiliehuse, som virksomheden årligt har solgt 70-80 af de seneste år.

– Vi bruger for meget tid og energi på at bygge store og håndtegnede huse. Vi vil derfor fokusere på det, vi er allerbedst til: At bygge bofællesskaber, rækkehusbyggerier – som også skaber fællesskaber – og så de huse, vi allerede har i vores katalog. På den måde udnytter vi bedst vores kompetencer og vores produktion, siger Johannes Schmith.

Fremtidsforsker Mette Sillesen siger om interessen for at bo i bofællesskab:

– Familiestrukturerne er under kraftig forandring. Kernefamilien med far mor og børn er i dag og i morgen bare én ud af mange måder at leve på. Valget behøver ikke at være begrænset til den biologiske familie. Man kan vælge den stamme og det fællesskab, som passer én. Det giver grobund for nye måder at bo på, og det samme gør vores søgen efter fællesskab og nærhed i en travl hverdag. Mange har taget den deleøkonomiske tankegang til sig, hvor vi gerne deler med andre frem for, at det er vigtigt, at vi hver især ejer en græsslåmaskine eller en bil. Bofællesskaber – i forskellige former og på landet eller i byerne – passer godt til mange måder at leve på, så jeg er overbevist om, at det er en boform, som er langtidsholdbar, siger hun.

Bofællesskaber – i forskellige former og på landet eller i byerne – passer godt til mange måder at leve på …

Relateret indhold