Synergis bestyrelse har som ny direktør ansat Claus Ekman, der ser frem til igen at arbejde med grøn omstilling i Danmark efter en årrække i udlandet.
Han tiltræder officielt stillingen 1. februar i det nye år og kommer fra en stilling som energiattaché ved det danske generalkonsulat i Silicon Valley, hvor han har arbejdet siden 2022.
Claus Ekman har en solid baggrund inden for energi- og klimapolitik, hvor han bl.a. har været direktør i Rådet for Grøn Omstilling, souschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt udsendt til den danske OECD-repræsentation i Paris.
Regeringen sidder på hænderne, mens gråspurvene hygger sig med grøn energi
– Energieffektivitet er en undervurderet spiller i ikke bare klimakampen, men også i ambitionerne om at mindske de høje energiregninger, frigøre Europa fra energiafhængighed og få enderne til at hænge sammen på rejsen mod et grønt energisystem, siger Claus Ekman og fortsætter:
– Synergi har en stor aktie i, at energispild fylder langt mere på den politiske radar i dag end tidligere. Det arbejde glæder jeg mig til at videreføre – og til at styrke organisationens rolle som en konstruktiv og ambitiøs stemme i den grønne omstilling. Jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang.
Bestyrelsesleder i SYNERGI, Morten Helveg Petersen, ser også frem til samarbejdet:
– Claus Ekman er en rigtig stærk profil med et flot CV og lidt af et scoop for SYNERGI. Med sin kombination af politisk tæft, teknisk viden og internationalt udsyn er han den helt rette til at videreudvikle Synergis arbejde i en tid, hvor perspektiverne i et klogere energiforbrug er enorme. Derfor bør energieffektivitet rykke endnu højere op i den politiske rangorden den kommende tid. Vi glæder os meget til samarbejdet.
