Beregninger viser, at for nye bygninger er byggematerialernes indlejrede energiforbrug og miljøpåvirkninger større end belastningen fra bygningernes driftsenergiforbrug. Der kan derfor være et stort potentiale i at forbedre bæredygtigheden af byggematerialer.
Forskere på Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, ved Aalborg Universitet København har beregnet miljøpåvirkninger og ressourceforbrug som følge af byggematerialers fremstilling, transport, bortskaffelse og genanvendelse. Denne livscyklusvurdering af byggematerialer har forskerne sammenlignet med miljøpåvirkninger og ressourceforbrug som følge af energiforbruget til bygningers drift, det vil sige rumopvarmning med videre.
– Sammenligningen er interessant, fordi den gældende offentlige regulering af bygningers energiforbrug alene omfatter driftsenergien, mens det energiforbrug og de miljøpåvirkninger, som er indlejret i byggematerialerne, ikke er reguleret i Bygningsreglementet eller andre offentlige forskrifter, siger seniorforsker Harpa Birgisdottir.
Beregningerne er foretaget på seks forskellige eksempelbygninger, som overholder det gældende bygningsreglements energiramme. Alle seks beregningseksempler viser, at set over bygningens samlede levetid er de indlejrede energiforbrug og miljøpåvirkninger større end bidragene fra driftsenergiforbruget.
Lavt driftsforbrug
Gennem de seneste 50 år er nyopførte bygningers behov for driftsenergi til opvarmning, ventilation og køling blevet kraftigt reduceret, fra cirka 350 kWh/m2 per år til cirka 40 kWh/m2 per år.
I takt med denne udvikling tegner fremstilling, transport, bortskaffelse og genanvendelse af byggematerialer sig for en stigende andel af byggeriets samlede ressource- og miljømæssige effekter. Derfor retter opmærksomheden sig nu mod byggematerialernes indlejrede energiforbrug og miljøpåvirkninger som en mulighed for i de kommende år fortsat at øge byggesektorens bæredygtighed.
Beregningerne viser, at hvis man kan nedbringe de indlejrede energiforbrug og miljøpåvirkninger fra nyopførte boliger, kontorbygninger og kulturbygninger med for eksempel 20 procent, vil det give en reduktion på mellem 1,6 og 1,9 TWh og 0,3-0,4 millioner tons CO2 om året.
Dette tal kan sammenholdes med den eksisterende bygningsmasses samlede driftsenergiforbrug på 75 TWh og den tilhørende udledning af 14,6 millioner tons CO2 om året.
– På den baggrund kan der være et betydeligt potentiale i at indføre en offentlig regulering af nye bygningers bæredygtighed i et livscyklusperspektiv, konkluderer Harpa Birgisdottir.
Hun peger i den sammenhæng på forudsætningen om en konsistent metode til opgørelse af bygningers bæredygtighedsprofiler og anfører, at den danske byggesektor gennem de seneste år er kommet tæt på at have etableret en sådan metode i form af DGNB-certificeringer samt beregningsværktøjer, der understøtter disse.
