Det Byggede Danmark
- 71 procent af den gennemsnitlige danske kvindes liv leves inden døre.
- Der blev brugt 81 milliarder kroner på byfornyelse fra 1980-2010.
- Hver femte bolig er en almen bolig.
- 24 procent af vores forbrug går til boligen.
- For hver 100 mand på en byggeplads er der 75 i de leverende erhverv.
Sekretariatschef Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter offentliggjorde ved Folkemødet i Allinge den anden rapport i serien om “Det byggede Danmark”, der på en utraditionel og meget illustreret måde fortæller om det byggede miljø.
– Det er et forsøg på at formidle statistik på en ny måde. Det handler blandt andet om alle de bygninger, gamle som nye – borge og voldsteder, haver, parker og anlæg – der findes i Danmark. Det handler ikke bare om kroner og øre, men også noget følelsesmæssigt, såsom minderne om mormors kolonihavehus eller barndomshjemmet. Det handler kort sagt om livskvalitet, fortæller Curt Liliegreen til Dagens Byggeri.
Det, byggesektoren producerer, bliver stående i flere hundrede år og bliver en del af vores fælles identitet.
Curt Liliegreen Sekretariatschef, Boligøkonomisk Videncenter
Dannevirke og Dybbøl
Han forklarer videre, at “der er en grund til, at vi i vores historie tænker på Dannevirke, Trelleborg, Roskilde Domkirke eller Dybbøl Mølle”.
– Det er det, der gør byggesektoren til et så anderledes erhverv end andre erhverv. Det, byggesektoren producerer, bliver stående i flere hundrede år og bliver en del af vores fælles identitet. Vi har forsøgt at formidle det til “almindelige mennesker” i stedet for at lave en lærebog, som henvender sig til akademikere med alenlange tabeller. Vi har interviewet almindelige mennesker, der i det daglige arbejder med eller bruger det byggede miljø, siger Curt Liliegreen.
Mange udfordringer
Han understreger, at “det byggede Danmark” de kommende år står foran mange udfordringer, herunder problemerne med at skaffe tilstrækkeligt med boliger i de største byer.
– Der er i øjeblikket en folkevandring fra yderområderne med landdistrikter ind til de store byer, samtidig med at flere og flere lever som singler. Det betyder efterspørgsel efter lejligheder, som ikke er der, samtidig med at der i landdistrikter står temmelig mange ledige én-familiehuse. Det risikerer at ødelægge boligmarkedet i landdistrikterne og sende det ned i en negativ spiral med faldende priser og svære kreditvilkår. Det kan lamme den lokale økonomi. Dertil kommer den såkaldte ghettoficering i dele af det almene byggeri, siger Curt Liliegreen.
Lær af succes
Når det kommer til landdistrikternes fremtid, opfordrer han til at tage ved lære af den succeshistorie, som byfornyelsen var i 80’erne og 90’erne.
– Det var ikke en byfornyelse, der kun fandt sted ved et indgreb over for den enkelte bygnings problemer. Man tænkte i helheder og kvarterer, og hvordan byen blev løftet som helhed. Det er ikke nok i landdistrikterne at rive en enkelt bygning ned hist og pist. Der skal tænkes i sammenhænge – hvordan man skaber et nyt liv, slutter Curt Liliegreen.
