Byggesektor er som gynger og karruseller

- Bygge- og anlægssektoren går sjældent fremad på alle parametre samtidig, siger cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri.
Både i forhold til omsætning og beskæftigelse er der fremgang i byggesektoren lige for tiden. Foto: Colourbox.
Både i forhold til omsætning og beskæftigelse er der fremgang i byggesektoren lige for tiden. Foto: Colourbox.

Det går fortsat fremad for byggesektoren, selv om det ikke er i højt tempo. Cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri siger til Dagens Byggeri, at byggeriet bevæger sig opad fra en langvarig bølgedal med nogle gode år i 2014 og 2015.

– Både omsætning og beskæftigelse er gået frem, og der har været færre konkurser. Bygge- og anlægssektoren går sjældent fremad på alle parametre samtidig. Det er lidt som med “gyngerne og karrusellen”, og Boligjobordningen har helt klart været en positiv vitaminindsprøjtning til forbrugerne og dermed især til de lokalt baserede små håndværksvirksomheder i yderområderne. Nu sker der noget nyt med Boligjobordningen fra nytår, når håndværksdelen målrettes energirenovering. Vi ved ikke helt, hvordan den kommer til at fungere, ligesom indsatsen mod sort arbejde besværliggøres, siger Bo Sandberg til Dagens Byggeri.

Bygge- og anlægssektoren går sjældent fremad på alle parametre samtidig.

Bo Sandberg {break}Cheføkonom i Dansk Byggeri

Fodbold og nationaløkonomi

Bo Sandberg mener i øvrigt, at der er for meget “stop-and-go” i Boligjobordningen.

– Det har været ind og ud af den politiske afdeling, og det har været skadeligt med de hele tiden skiftende rammevilkår. Man behøver bare at kigge til den anden side af Øresund, hvor Sverige har haft deres ordninger i mange år som en hjørnesten i svensk økonomi, der har haft væksttal, som langt overgår de danske. Så det ikke kun på fodboldbanen, svenskerne slår Danmark. Det er også i nationaløkonomi, slutter Bo Sandberg.

Relateret indhold