Der er tradition for, at overenskomstforhandlingerne i byggesektoren ender lykkeligt, efter at der undervejs har været et par sammenbrud.
Som en repræsentant for en af parterne – vi skal nok lade være med at fortælle hvilken – engang beskrev det:
– Hvis ikke der er mindst ét sammenbrud undervejs i overenskomstforhandlingerne, vil der være arbejdsgivere, der mener, at de har strakt sig for langt, mens der på den anden side vil være arbejdstagere, der vil hævde, at arbejdsgiverne ikke er blevet presset nok. Når så resultatet engang foreligger, vil arbejdstagerne fortælle, hvor mange gode ting, de har opnået, mens arbejdsgiverne vil hævde, at de har strakt sig lidt for langt, men at der trods alt er tale om et ansvarligt overenskomstresultat.
Tryghed
Formanden for 3f’s Byggegruppe, Kim Lind Larsen, lagde ikke skjul på, at tryghed vil blive et væsentligt element i overenskomstforhandlingerne.
– For 3F’s bygningsarbejdere er tryghed, at de trygt kan gå på arbejde om morgenen, og at de ved, at de kan gå på arbejde, til de går pension, uden at det er nødvendigt at tage medicin for at passe deres job, eller endnu værre at de for at undgå for voldsom nedslidning bliver nødt til at finde andre brancher at være i, til de kan gå på pension. Vi vil derfor forsøge at forpligte arbejdsgiverne til i endnu højere grad at indgå aftaler, hvor de afsætter ressourcer til at flytte arbejdsmiljøet ude på byggepladsen i den rigtige retning. Vi skal lægge pres på for at få de nødvendige aflastningsredskaber, siger Kim Lind Larsen til Dagens Byggeri.
Skal arbejde til de er 68,5 år
Han understreger, at det er gået op for 3F’s medlemmer, at debatten om regeringens 2025-plan har hamret det fast, at de skal arbejde, til de er 68,5 år. Samtidig er efterlønnen væk:
– De kan ikke længere trække sig tilbage, når de ikke længere kan holde til det hårde arbejde, siger han.
Når Kim Lind Larsen ikke nævner højere løn som et hovedkrav, skyldes det, at lønnen i høj grad forhandles på de enkelte arbejdspladser, og at mange arbejder på akkord. Samtidig er den udenlandske arbejdskraft ikke længere så lønpressende, som det tidligere har været tilfældet.
Modernisering
Administrerende direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri understreger behovet for ansvarlige overenskomster, og selv om det på overfladen ser ud til, at det går godt for byggesektoren, maner han til forsigtige overenskomster.
– Mange mener, at økonomien er mere positiv, end den egentlig er. Vi har netop set nedjusteringer af økonomien de kommende år, og der er tale om et meget meget lille opsving. Vi bevæger og på et knivsæg, og bliver overenskomsterne for tunge, kan vi slå opsvinget i stykker. For byggeriet er der tre ting, vi lægger vægt på i overenskomstforhandlingerne – modernisering, fleksibilitet og flere lærepladser, siger Lars Storr-Hansen til Dagens Byggeri.
Digitalisering
Med hensyn til en modernisering af overenskomsten peger Lars Storr-Hansen på, at der ikke er sket det store siden 2004.
– Vi skal blandt andet have en overenskomst, der understøtter den generelle udvikling i samfundet, herunder en digitalisering af byggeriet. Fleksibiliteten skal bane vej for, at flere aftaler indgås ude i de enkelte byggevirksomheder mellem mester og medarbejder. De ved bedst, hvad der er behov for i den enkelte virksomhed. Sidst, men ikke mindst, ønsker vi, at byggevirksomhederne tager mange lærlinge. Det vil derfor være den forkerte vej at gå, hvis vi øger omkostningerne ved at tage lærlinge, siger Lars Storr-Hansen.
Rådhuspladsen bestemmer?
Direkte adspurgt, om ikke sandheden er, at i sidste ende har byggeriet deponeret sine overenskomstmuligheder “på Rådhuspladsen” hos Dansk Industri, svarer Lars Storr-Hansen:
– Den store industrioverenskomst, der forhandles mellem DI og CO Industri, lægger omkostningsrammen. Og alle overenskomster skal godkendes i Dansk Arbejdsgiverforening. Så vi har nogle rammer, vi kan bevæge os inden for, slutter Dansk Byggeris administrerende direktør.
