Byggeprojekt.dk fik i august sidste år nye partnere, og med de ekstra muskeler fortsætter væksten for virksomheden, der leverer værktøjer til byggestyring. Virksomheden har netop udvidet med 4 nye rådgivere.
– Nu kan alle aktører i byggeriet udnytte fordelene ved at have en erfaren og branchekendt kontaktperson i deres område. Vores nye rådgivere har alle i en årrække arbejdet med salg og rådgivning af digitale IKT-løsninger til bygherrer, arkitekter, rådgivere og entreprenører, fortæller direktør Jens Slott Johansen.
De fire rådgiver – Jesper Frank, Jørgen Klinck, Morten Hirsch og Johnny Niekrenz – har delt landet geografisk mellem sig.
Byggeprojekt.dk har senest gjort sin digitale platform komplet med overtagelsen af værktøjet IssMan til nem registrering af fejl og mangler – direkte på byggepladsen med mobil eller tablet.