Byggelederes ledelsesstil kan forårsage arbejdsulykker

Lederne på danske byggepladser tager ikke de ansatte nok med på råd, og det kan have alvorlige konsekvenser for sikkerheden. Sverige har bedre sikkerhedskultur, konkluderer rapport.
Svenske ledere lytter mere til de ansatte end deres danske kollegaer. Det bidrager til en mere sikker byggeplads. Foto: Colourbox.
Svenske ledere lytter mere til de ansatte end deres danske kollegaer. Det bidrager til en mere sikker byggeplads. Foto: Colourbox.

11 faktorer med betydning for sikkerheden

  • Samfundsniveau:
  • – Forskelle i virksomhedsstørrelser
  • – Andelen af faglærte i bygge- og anlægsbranchen
  • – Større forebyggende potentiale i forsikringssystemet
  • – Måden hvorpå arbejdsmiljøloven er implementeret
  • Virksomhedsniveau:
  • – Ledelsesstil
  • – Planlægning og involvering
  • – Ansættelsesvilkår
  • – Erhvervsskolernes indflydelse på elever og praktikvirksomheder
  • Individniveau:
  • – Fremtidsorientering
  • – Alkoholadfærd
  • – Samarbejde og godt kollegaskab
  • Kilde: Rapporten ‘Arbejdsulykker i Danmark og Sverige’.

Når de ansatte på en svensk byggeplads bliver orienteret om sikkerhedsregler, sker det ofte med udgangspunkt i en dialog med byggelederne. I Danmark sker briefingen mere som direktiver fra oven, som medarbejderne forventes at efterfølge uden yderligere diskussion. Det er en af konklusionerne i rapporten ‘Arbejdsulykker i Danmark og Sverige’.

Rapporten kortlægger virkemidler og strategier, der kan overføres fra Sverige til Danmark med afsæt i, at ulykkesfrekvensen på arbejdspladser er dobbelt så høj i Danmark som i Sverige, og når det gælder dødsulykker, er den 33 procent højere. Og det på trods af, at de to lande ellers er sammenlignelige på parametre som samfundsstruktur, kultur og størrelse.

Hvis du bliver hørt, involveret og set, så er det også mere sandsynligt, at du forstår og overholder reglerne på arbejdspladsen

Kent J. Nielsen, projektleder, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning

Svenskere inddrager medarbejderne

Blandt årsagerne er svenske lederes mere involverende ledelsesstil.

– Vi ser et meget konsistent mønster i, at de svenske ledere er mere involverende, tager mere hensyn til den enkelte som individ og spørger ind til, hvad der fungerer hos den enkelte medarbejder. Vi kan se, også fra tidligere undersøgelser, at det er med til at mindske antallet af arbejdsulykker. Hvis du bliver hørt, involveret og set, så er det også mere sandsynligt, at du forstår og overholder reglerne på arbejdspladsen, siger Kent J. Nielsen, projektleder ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning, der står bag undersøgelsen.

Ledelsen skal være konsekvent

Blandt de aktører i byggebranchen herhjemme, som Dagens Byggeri har talt med og forelagt undersøgelsens resultater, hersker der generelt enighed om, at den danske sikkerhedskultur lader en del tilbage at ønske sammenlignet med den svenske. Flere har ønsket at være anonyme, men opfattelsen er, at ledelsen har et væsentligt ansvar, at økonomi og fremdrift bliver prioriteret højere end sikkerhed, og at korte ansættelser og udenlandsk arbejdskraft bidrager negativt til sikkerhedskulturen.

– Jeg synes, rapporten peger på flere væsentlige ting, som Sverige gør anderledes, end vi typisk gør, og som jeg tror, har betydning for sikkerhedsniveauet. Det betyder utroligt meget, at ledelsen er konsekvent i overholdelse af reglerne, og at medarbejderne inddrages i planlægningen, skriver arbejdsmiljøchef hos Per Aarsleff A/S, Anne Birgitte Bonde i et mailsvar.

Påvirkes af mester

Sammenlignet med Sverige hersker der en usund sikkerhedskultur på danske byggepladser. Kimen bliver lagt, når lærlinge første gang tager arbejdshandskerne på. Således konkluderer rapporten, at det svenske uddannelsessystems model med mere ansvar hos erhvervsskolerne fordrer en bedre grundholdning til sikkerhed. I Sverige får man SU, i Danmark er man ansat af sin mester.

– Fælles for begge lande er, at mesteren generelt prioriterer sikkerhed lavere end skolerne ? forskellen er, at danske elever bliver påvirket mest af deres mester, mens deres svenske kollegaer orienterer sig mod skolen. Og det bunder i ansættelsesforholdet, forklarer Kent J. Nielsen.

Kravene til mestre, der tager lærlinge ind, burde være skarpere, vurderer han.

– Vi kan nok ikke lave det danske system om til det svenske, men vi kan stille spørgsmålet, om vi kan gøre det bedre ude hos mester. Simpelthen se på, om alle og enhver skal have lov til at uddanne vores lærlinge, eller om nogle er bedre end andre. En måde kunne være at vurdere mestrene ud fra hvor stort fokus på sikkerhed de har. Men skolerne er bange for at stille krav til mestrene, fordi de er bange for at miste lærepladser.

Hos Bygherreforeningen hilser man rapporten velkommen som et springbræt til at arbejde med det gode arbejdsmiljø. Men oplevelsen er, at der er kommet en stigende interesse for arbejdsmiljø i Danmark.

– Bygherreforeningen har gjort området til et strategisk fokusområde, ligesom Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar arbejder aktivt med aktiviteter, der kan udbrede viden. Derfor tror jeg også på, at vi vil se en positiv effekt af de senere års fokus i brancheorganisationerne, og at flere og flere bliver rustet til at tage mere ansvar for arbejdsmiljøet, siger vicedirektør i Bygherreforeningen, Hanne Ullum i en udtalelse til foreningens hjemmeside.

Relateret indhold