Byggecentre: Finanslovsforslag uden store armbevægelser

Danske byggecentre er ikke begejstret over regeringens finanslovsforslag.
Danske Byggecentre er ikke ved at falde på halen over finanslovsudspillet. Pressefoto
Danske Byggecentre er ikke ved at falde på halen over finanslovsudspillet. Pressefoto

Hos Danske Byggecentre falder man ikke på halen over regeringens finanslovsforslag, der minder om et finanslovsforslag, uden de store ambitioner.

– Vi er dog positivt stemt overfor, at regeringen vil fjerne affaldsgebyrer for virksomheder, der ikkeproducerer noget affald. Det er en fuldstændig unødvendig administrativ byrde for mange virksomheder, og det er vigtigt at regeringen begynder at kigge på at nedbringe de administrative byrder, danske virksomheder sidder med til daglig.

Det skriver organisationen i en meddelelse.

Regeringens oplæg til en landsbypulje til nedrivning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte boliger i landsbyer hilses i Danske Byggecentre velkommen, da det er med til at skabe en bedre balance i hele landet.

– Vi er dog kede af at disse midler kommer fra en omprioritering af det statslige tilskud til kommunal byfornyelse. Vi så gerne flere penge til renovering i hele landet, da det er en vigtig hjælp til at holde værdien i den danske boligbestand, både i byerne og i landområderne, skriver organisationen og fortsætter.

– Det er som udgangspunkt positivt, at regeringen har fokus på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive i finanslovsforslaget. Det klinger dog hult, når regeringen samtidig fortsat vil spare 2 procent om året på uddannelsesområdet igennem omprioriteringsbidraget, der skal fortsætte til 2022. Deter derfor vigtigt for Danske Byggecentre, at der i sidste ende vil blive tilføjet flere midler tilerhvervsuddannelserne, end der bliver sparet. Vi har i den grad brug for at uddanne kvalificeretfaglært arbejdskraft i Danmark, hvor ordrebøgerne bliver stadig større.Derfor er det også vigtigt at vi i Danmark ikke er bange for udenlandsk arbejdskraft. Udsigten til atregeringen vil fremlægge et udspil vedrørende international rekruttering, ser vi derfor frem til hos Danske Byggecentre.

Relateret indhold