Broløsning med overkapacitet

En grundejer fra Jægerspris peger på, at den nye Roskilde Fjord-forbindelse får en "voldsom overkapacitet".
En grundejer fra Jægerspris har over for ministeren påpeget, at den kommende nye bro over fjorden ved Frederikssund får en markant overkapacitet. Foto: Colourbox.
En grundejer fra Jægerspris har over for ministeren påpeget, at den kommende nye bro over fjorden ved Frederikssund får en markant overkapacitet. Foto: Colourbox.

Transportminister Magnus Heunicke (S) har modtaget en henvendelse fra grundejer Karsten Nielsen fra Jægerspris ved Roskilde Fjord, der bliver ramt af anlægget af en ny fast forbindelse ved Frederikssund. Grundejeren påpeger, at en beregning af kapaciteten på forbindelsen “afslører voldsom overkapacitet, som kommer til at koste anvenderne dyrt”:

– Broen er dimensioneret på linie med Storebæltsbroen, hvilket taler sit eget sprog. Et meget forsigtigt skøn viser, at omkostningerne ved broforbindelsen kan reduceres med minimum 20 procent, eller hvad der svarer til over 400 millioner kroner, hævder bromodstanderne, der påstår, at oplysningerne “bekræftes af anonyme kilder hos Vejdirektoratet”.

Realiseres disse besparelser, vil det medføre, at man kan reducere brugerbetalingen til et omfang, der gør denne meget mere spiselig for de fleste.

Karsten Nielsen Grundejer

Broafgift kan reduceres

Der peges videre på, at vælger man i stedet at reducere projektets omfang til et niveau, “der til fulde må formodes at tilfredsstille de trafikale behov i broens levetid”, vil broafgiften kunne reduceres med minimum 30 procent.

– Realiseres disse besparelser, vil det medføre, at man kan reducere brugerbetalingen til et omfang, der gør denne meget mere spiselig for de fleste og dermed vil være med til at sikre broens succes. Man kan kun gisne om årsagen til overdimensioneringen. Er der kapitalinteresser, man ønsker at tilgodese, er det en fejl, eller er der interesser, der vil gøre broprojektet til et beskæftigelsesprojekt? Uanset hvad tror jeg, alle kan være enige om, at pengene i vores fælleskasse skal bruges med største omtanke, slutter Karsten Nielsen, der “håber på en seriøs behandling”.

Relateret indhold