Et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og de Radikale indgik tidligere i dag en aftale, der skal sikre flere unge på landets erhvervsuddannelser.
Det har givet anledning til store smil blandt alle parter i faget.
– Det er meget glædeligt, at man fra politisk hold har kunnet blive enige om at bakke op om de gode intentioner om at styrke erhvervsuddannelserne med et tiltrængt, økonomisk løft. Det betyder, at landets erhvervsskoler får bedre muligheder for at tilbyde uddannelser med den nødvendige tekniske og undervisningsmæssige kvalitet, siger Tina Voldby, underdirektør i Tekniq, der repræsenterer de danske el- og vvs-installatører.
I dagens nye EUD-aftale er der en række initiativer, som skal få de unge til at vælge erhvervsskolerne. Og det starter helt nede i folkeskolen, hvor der skal undervises i praksisfaglige fag, som de unge skal bestå, ligesom man også skal bestå de boglige fag. Fremover skal de unge også erklæres uddannelsesparate til erhvervsuddannelserne og ikke kun til gymnasieuddannelserne, som det er nu.
– Det er en god dag for erhvervsuddannelserne og for virksomhederne, og der er grund til juble, hvis det lykkes at realisere de mange gode initiativer i aftalen, siger Tina Voldby.
Ingen årlig besparelse
Hos Dansk Metal ser man en forlængelse af kvalitetspuljen som et af de vigtigste dele af aftalen, mens omprioriteringsbidraget som bekendt også er blevet annulleret på erhvervsuddannelserne.
– At det derudover er lykkedes at aftale en forlængelse af kvalitetspuljen på knap 170 million kroner i 2019 gør kun aftalen bedre. Skolerne ved nu, hvordan budgetterne ser ud i en årrække, og i stedet for at hoppe fra tue til tue kan de nu foretage tiltrængte, langsigtede investeringer i kvalitet og attraktive uddannelsesmiljøer, siger Kasper Palm, der er forbundssekretær i uddannelsesafdelingen i Dansk Metal.
Hos erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri glæder man sig naturligvis også over det annullerede omprioriteringsbidrag.
– Det er rigtig godt for erhvervsuddannelserne, at et bredt politisk flertal er blevet enigt om en aftale. Vi er især glade for, at de årlige besparelser på to procent er blevet afskaffet. Det gør det lettere at holde en høj kvalitet i erhvervsuddannelserne, siger Louise Pihl, der er underdirektør i Dansk Byggeri.
Nyt grundforløb til ældre
Der er også en økonomisk gulerod til de kommuner, hvor 10. klasse bliver flyttet over på en erhvervsskole, og så kommer der også det nye grundforløb+. Et forløb, der skal fokusere på at få de lidt ældre unge ind og fastholde dem på erhvervsskolerne. For selvom frafaldet blandt de, der kommer direkte ind på en erhvervsskole fra folkeskolen, er faldet drastisk, er der stadig problemer med at fastholde de lidt ældre.
– Udsigten til at en ekspertgruppe nu skal kigge nærmere på, hvordan 10. klasse kan blive en endnu stærkere leverandør af dygtige elever til erhvervsuddannelserne, forventer vi os meget af, men også GF+, der vil gøre det lettere for de lidt ældre unge at komme i gang, er et rigtig godt initiativ, som vi bakker op om, siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Tekniq ser dog et lille problem i den nye aftale, som de andre tre ikke har fokuseret på.
– Det er et skridt i den forkerte retning, at der åbnes mulighed for, at eksempelvis enkeltvirksomheder, -skoler eller -organisationer kan udarbejde forslag til nye erhvervsuddannelser. I stedet burde man, som det er tilfældet i dag, lade denne opgave ligge hos arbejdsmarkedets parter, der efter vores mening er bedst til objektivt at vurdere behovet for kompetencer og uddannelser, som kan anvendes bredt på arbejdsmarkedet, siger Tina Voldby.
Samlet set er der sat 2,3 milliarder af hen over fire år til aftalen.
