Bravida vil skabe Nordjyllands største og bedste teknikhus

Teknikentreprenøren vil nu samle aktiviteterne fra to af Aalborgs centrale teknikhuse på en ny, større lokation.
Fra venstre: Henrik Hougaard (direktør for Region Nord), Bo Østergaard (afdelingschef El Service), Rune Meier Sørensen (afdelingschef VVS), Lars Gustafson (afdelingschef Industriel IT & Automation), Joachim Odgaard (afdelingschef El Anlæg), Lars Boelt (afdelingschef Ventilation), Christian Lindskov Alsø (CEO Bravida Danmark) og Charlotte Skjold Pedersen (CFO Bravida Danmark).

I 2022 styrkede Bravida sin tilstedeværelse i Nordjylland med opkøbet af KT Elektric.

Nu har landets største teknikentreprenør så etableret en ny lokation i Aalborg, hvor 200 medarbejdere fra Bravidas to aalborgensiske lokationer fra den 1. juni 2025 arbejde under samme tag.

Læs også

Bravida åbner kontor i lufthavnen: De bedste samarbejder bygger på tillid, og det kræver tilstedeværelse

Satsningen skyldes efterspørgslen fra nordjyske virksomheder på energioptimering, renovering og fremtidssikring af eksisterende bygninger, fortæller direktør for Bravidas Region Nord, Henrik Hougaard:

– Bravida ønsker at skabe Nordjyllands bedste og største teknikhus. Sammenlægningen er et synligt bevis på vores potentiale for at levere alle de tekniske løsninger til vores kunder, og med vores nye afdeling gør vi det muligt at realisere udviklingspotentialet i vores samarbejde med de mange nordjyske virksomheder.

– Det er en milepæl i vores vækststrategi og et markant løft af vores tilstedeværelse i Nordjylland, siger han.

Læs også

Bravida køber KT Elektric og styrker sig i storby-områder

Udover at Bravida i forvejen dækker fagområder som el, VVS, ventilation, bygningsautomatik, brand og sikring, etablerer virksomheden som en del af udvidelsen en ny afdeling for Industriel IT og automation.

Afdelingen skal hjælpe industrivirksomheder med at optimere deres processer og imødekomme den stigende efterspørgsel efter avanceret teknologi i industrien.

Bravida har 14.000 medarbejdere på koncernniveau heraf næsten 3.000 i Danmark. Selskabet opererer i mere end 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Relateret indhold