Borgmester forudser konkurs: Frygter stop for planlagte byggeprojekter

Et lovforslag om færre forbrændingsanlæg kan ramme økonomien i flere kommuner hårdt. I Helsingør forudser borgmester Benedikte Kiær, at det potentielt kan sætte en stopper for planlagte byggerier.
Det kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg Norfors investerede i 2014-2017 ca. 730 mio. kr. i Ovnlinje 5 - et nyt miljø- og energirigtigt kraftvarmeanlæg placeret i Hørsholm. Der er nu risiko for, at den massive investering kan være tabt på gulvet. Arkivfoto: Norfors
Det kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg Norfors investerede i 2014-2017 ca. 730 mio. kr. i Ovnlinje 5 - et nyt miljø- og energirigtigt kraftvarmeanlæg placeret i Hørsholm. Der er nu risiko for, at den massive investering kan være tabt på gulvet. Arkivfoto: Norfors

Konkurs. Skandale. Tåbeligt. Frygteligt.

Borgmester Benedikte Kiær fra Helsingør Kommune bruger store ord i en artikel i Helsingør Dagblad, hvor hun ytrer sig i stærke vendinger om et lovforslag om affaldshåndtering, der formentlig er på trapperne.

Hvis det nye lovforslag bliver vedtaget og træder i kraft pr. 1. juli, vil det med borgmesterens egne ord ‘slå benene væk under’ kommunens økonomi.

– Kommunens økonomi er under hårdt pres i forvejen, og en regning på 200-300 millioner kroner til Helsingør vil være frygteligt, udtaler Benedikte Kiær til Helsingør Dagblad.

Borgmesteren ser bl.a. for sig, hvordan kommunen må sætte en stopper for renovering af skoler og byggeriet af en planlagt svømmehal og institutioner; at velfærden vil ryge i bund og kommuneskatten i vejret.

Lovforslaget handler bl.a. om et politisk ønske om at tilpasse forbrændingskapaciteten i Danmark til de danske affaldsmængder og på denne baggrund foretage en kontrolleret nedlukning af den overskydende forbrændingskapacitet i Danmark. Det er vurderet, at affaldskapaciteten vil skulle reduceres med 30 % i 2030 i forhold til 2020.

De eksisterende kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg skal derudover udskilles fra kommunerne og omdannes til aktie- eller anpartsselskaber, hvor kommunerne fortsat har majoritetskontrol. Dette skal sikre, at affaldsforbrændingsanlæggene kan konkurrere frit på kommercielle og lige konkurrencevilkår, ligesom det skal sikre gennemsigtighed i anlæggenes økonomi og armslængde til kommunerne som myndighed.

Oveni skal kommunernes ret til at anvise, på hvilket anlæg virksomheder skal have behandlet deres affald, ophæves.

Overflødig ovn til 730 mio. kr.

Lovforslaget er et særligt stort problem for forbrændingsanlægget Norfors i Hørsholm, der er ejet i fællesskab af Helsingør-, Hørsholm-, Fredensborg-, Allerød- og Rudersdal Kommune. Det er her, kommunernes affald bliver brændt af.

Norfors investerede i 2014-2017 ca. 730 mio. kr. i et nyt miljø- og energirigtigt kraftvarmeanlæg på Norfors i Hørsholm – Ovnlinje 5 – der på daværende tidspunkt levede op til de højeste miljøstandarder på området, udnytter tæt på 100 % af energiindholdet i brændslet, har forbedret luftkvaliteten i området og nedsat CO2-udledningen med 100.000 ton om året i forhold til de tre ovne, den erstattede.

Dén superovn står nu til at blive overflødiggjort af lovforslaget, der som beskrevet ovenfor forventer at skulle skille sig af med 30 % af landets forbrændingsanlæg.

– Det er en skandale. Norfors har investeret 800-900 millioner kroner i den nye ovnlinje, og det er forbedringer godkendt af staten. Og så kommer man med et tåbeligt lovforslag, som vil betyde en konkurs for selskabet, siger Benedikte Kiær til Helsingør Dagblad.

Borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær, har ikke mange pæne ord til overs for det lovforslag om færre affaldsforbrændingsanlæg, der står til at blive vedtaget i Folketinget. Arkivfoto: Folketinget
Borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær, har ikke mange pæne ord til overs for det lovforslag om færre affaldsforbrændingsanlæg, der står til at blive vedtaget i Folketinget. Arkivfoto: Folketinget

Strandede udgifter er sat alt for lavt

Også Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening er på barrikaderne i et skarpt, fælles høringssvar til afsenderen Energistyrelsen. Her gør brancheforeningerne tydeligt opmærksom på, hvor uenig man er i, at denne model er den bedste, hvis de politiske mål om at reducere CO2-udledningen fra affaldsenergien skal opnås.

Bl.a. kritiserer man – ligesom borgmester Henriette Kiær – at de såkaldt strandede udgifter, som kommunerne risikerer at stå med, på forhånd er værdisat til 200 mio. kr. De bør udvides til at omfatte alle de faktiske strandede omkostninger. De to brancheforeninger opfordrer desuden til, at det skal afklares, hvem der skal dække de strandede omkostninger.

De forundres ligeledes over, hvorfor en proces med så vidtrækkende konsekvenser, som der er tale om for affaldssektoren, skal gennemføres med hastværk og uden grundighed ift. at inddrage konstruktive input fra branchen.

I punktform undrer de to brancheforeninger sig desuden over, at Energistyrelsen på baggrund af den forudgående høring ikke har forholdt sig til:

– At det fremgår af en række høringssvar, at lovforslaget ikke kan forventes at få den klimaeffekt, som er formålet iht. klimaplanen.

– At en konkurrenceøkonoms vurdering tegner et markant anderledes billede end det, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har givet forligskredsen mht. lovforslagets virkninger ift. forbrugerpriser, import og betydningen af ekstraomkostninger.

– At styrelsen ikke på denne baggrund genovervejer, om lovforslaget i praksis er den bedst egnede model til at sikre de politiske mål om reduktioner i CO2-udledningerne fra affaldsenergien, jf. myndighedernes generelle pligt til ikke at medvirke til, at én politisk besluttet løsning fremstilles som den eneste fagligt velbegrundede.

De stjæler vores penge

Borgmesteren i Helsingør finder det urimeligt, at borgerne i kommunen bliver ramt på bl.a. nybyggeriet og velfærden, hvis lovforslaget bliver godkendt. Hun får det sidste ord:

– Hvis man mener, at en kommune som Helsingør skal have trukket så mange skattekroner op af borgernes lommer, at vi lige kan betale for Folketingets tåbeligheder, så er man langt ude. De stjæler jo vores penge, konstaterer Benedikte Kiær overfor lokalavisen.

Relateret indhold