Bonavas danske chef stopper ved årsskiftet

Om fire måneder forlader Torben Modvig sin arbejdsplads.
Direktør Torben Modvig søger nye udfordringer. Foto: Bonava.
Direktør Torben Modvig søger nye udfordringer. Foto: Bonava.

Torben Modvig, der er administrerende direktør for Bonava i Danmark og Norge, og medlem af Bonava’s Executive Management Team, forlader virksomheden ved udgangen af 2018. Det skriver virksomheden i en pressemedelelse.

– Torben Modvig har bidraget til udviklingen af det danske og norske marked for Bonava på mange måder. Vores forretning i Danmark og Norge er velorganiseret, og fokuseret på at tilbyde gode hjem til danskere og nordmænd. Torben bliver i fire måneder, og fortsætter arbejdet med kunder og projekter, siger Joachim Hallengren, der er CEO i Bonava-koncernen.

Arbejdet med at udpege en efterfølger til Torben Modvig er påbegyndt. Og årsagen til fratrædelsen er, at Torben Modvig vil søge andre udfordringer udenfor virksomheden.

Bonava er en af Nordeuropas førende virksomheder inden for boligudvikling og har 2.000 medarbejdere på tværs af Sverige, Tyskland, Finland, Danmark, Norge, Skt. Petersborg, Estland og Letland. I 2017 omsatte koncernen for 14,5 milliarder svenske kroner.

Relateret indhold