Begrænset succes for OPP-modellen

Offentligt-private partnerskaber har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Det er tvivlsomt, om OPP vil blive anvendt meget hyppigere fremover, fastslår rapport.
Den ny 4.000 kvadratmeter store retsbygning i Svendborg er i øjeblikket ved at blive opført i et OPP-projekt mellem Bygningsstyrelsen og Team OPP - et konsortium bestående af CASA, PensionDanmark, DEAS, PKA og Sampension. Visualisering: KPF Arkitekter.
Den ny 4.000 kvadratmeter store retsbygning i Svendborg er i øjeblikket ved at blive opført i et OPP-projekt mellem Bygningsstyrelsen og Team OPP - et konsortium bestående af CASA, PensionDanmark, DEAS, PKA og Sampension. Visualisering: KPF Arkitekter.

Det første danske OPP-projekt så dagens lys for ti år siden. Og siden er modellen benyttet jævnligt – men ikke ofte.

I alt er 29 offentlige anlægs- og byggeopgaver blevet til efter OPP-modellen. Da det samlede antal offentlige byggeprojekter årligt løber op i flere hundreder, må det konkluderes, at modellen fortsat endnu ikke for alvor har slået igennem i Danmark. Det mener Kuben Management, der har analyseret brugens af OPP-modellen i Danmark.

En større udbredelse af OPP-modellen fremover kræver lempelser i deponeringsreglerne i forbindelse med finansieringen, eller at der på anden vis afsættes flere øremærkede midler til OPP.

Citat fra analysen om OPP-modellen

Ulemper og barrierer

I teorien er gevinsterne ved OPP et større fokus på totaløkonomi og en bedre kvalitet i byggeriet. Fra projektets start indtænkes samtlige faser, herunder drift og vedligehold. Det kan give bedre totaløkonomi.

Samtidig giver ansvarsoverdragelsen den private bygherre et incitament til at vælge gode materialer og sikre optimale løsninger. Den langvarige leverandørkontrakt på typisk 20-30 år øger desuden budgetsikkerheden.

I virkelighedens verden risikerer gevinsterne dog ofte at trumfes af ulemperne i form af lav fleksibilitet i anvendelsen af byggeriet, høje transaktionsomkostninger ved OPP-projekter og dyrere privat finansiering.

Deponeringsreglerne, som fjerner den umiddelbare finansieringsgevinst ved OPP, har derfor været en afgørende barriere for modellens udbredelse.

Samlet udbud et alternativ

Der bør i det enkelte projekt udarbejdes et dækkende grundlag for beslutning om valg af OPP, mener Kuben Mangament.

Hvis ulemperne ved OPP i det konkrete tilfælde vurderes at være for store, bør det overvejes, om de mål, som anvendelsen af OPP sigter imod, kan nås på andre måder. Hensynet til totaløkonomi og bedre kvalitet kan i visse tilfælde formentlig opnås ligeså godt via en metode som samlet udbud af anlæg og drift (“OPP-light”).

Kræver bedre rammer

En større udbredelse af OPP-modellen fremover kræver lempelser i deponeringsreglerne i forbindelse med finansieringen, eller at der på anden vis afsættes flere øremærkede midler til OPP, fastslår analysen.

Erfaringen fra de seneste 10 år viser således, at uden fritagelse for deponeringsreglen er det kun få projekter, der gennemføres som OPP.

Se hele rapporten her.

Relateret indhold