Arkitekter ønsker funktionsbaserede tilgængelighedskrav

Arkitekttegnestuer foretrækker funktionsbaserede krav til bygningers tilgængelighed frem for bygningsreglementets detaljerede målkrav. Mere åbne funktionskrav kan styrke samspillet mellem god tilgængelighed og arkitektonisk nytænkning, vurderer forskere bag en ny undersøgelse.
En ny SBI-undersøgelse viser, at arkitekter ofte opfatter bygningsreglementets tilgængelighedskrav som ulogiske. De ønsker i stedet en funktionsbaseret tilgang til emnet. Foto: Colourbox.
En ny SBI-undersøgelse viser, at arkitekter ofte opfatter bygningsreglementets tilgængelighedskrav som ulogiske. De ønsker i stedet en funktionsbaseret tilgang til emnet. Foto: Colourbox.

Blandt arkitekter er der en udbredt opfattelse af, at hensynet til tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse udgør en begrænsning for den kreative frihed. Opfattelsen er blandt andet næret af, at bygningsreglementet rummer en række detaljerede målkrav, som skal sikre tilgængeligheden i det byggede miljø. Det viser en ny undersøgelse fra SBi ved Aalborg Universitet København.

– Der er en oplevelse af, at bygningsreglementets tilgængelighedskrav ofte er urimelige eller ulogiske. Det giver modstand mod kravene, siger forsker Sidse Grangaard fra SBi, der har været med til at gennemføre undersøgelsens workshopper med arkitekter rundt om i hele landet.

Virker ulogisk

Her har arkitekterne fremhævet, at det virker ulogisk, når der for eksempel stilles krav om handicaptoilet på en etage uden niveaufri adgang. Også byggesagsbehandlere opleves i nogle tilfælde som en barriere for innovative løsninger, når de holder sig meget ortodokst til bygningsreglementets målkrav. Utilfredsheden med detailkravene gælder navnlig ved ombygning af eksisterende bygninger, hvor kravene kan være vanskelige at efterleve.

Blandt deltagerne i SBi’s workshopper var der bred opbakning til at ændre detailkravene til mere åbne funktionskrav, der beskriver, hvad den givne bygningsdel skal kunne, frem for hvordan den eksakt skal udformes. Et funktionskrav angiver for eksempel, at alle skal kunne komme ind ad en dør, mens et målkrav angiver dørens minimumshøjde og -bredde. På den måde åbner funktionskrav op for at udvikle og anvende alternative løsninger.

Øget tilgængelighed

SBi’s analyse tyder på, at funktionskrav kan øge tilgængeligheden og samtidig understøtte arkitektonisk nytænkning. Blandt andet fordi en funktionsbaseret tilgang kan medvirke til, at tilgængelighed kommer til at indgå i tankegangen på et tidligt tidspunkt i designprocessen.

Funktionsbaserede krav gør det dog ikke alene. For at sikre at funktionskrav ikke blot medfører, at tilgængeligheden bliver forringet, peger SBi’s analyse på, at der for eksempel kunne stilles krav om udarbejdelse af en tilgængelighedsstrategi ved alle større byggeprojekter. Det samme ses på brandområdet, hvor der er indført funktionskrav, og hvor der stilles krav om en brandstrategi for at opnå myndighedernes godkendelse.

– En tilgængelighedsstrategi kan være en måde at skabe en bevidst, analytisk tilgang til tilgængelighed tidligt i processen og kan fungere som et dokumentationsværktøj i byggesagsbehandlingen, siger Sidse Grangaard.

Relateret indhold