2019 blev et forrygende år for byggeriet. Ikke kun fordi højkonjunkturen toppede med fyldte ordrebøger, men også fordi håndværkerne for alvor tog den grønne dagsorden til sig.
Med folketingsvalget, finansloven, klimaloven og klimapartnerskaber blev det bøjet i neon, at den bæredygtige omstilling skal gå hurtigere end nogensinde før af hensyn til de kommende generationer.
Og det vil håndværkerne nu være med til.
Det er i sig selv en klimavenlig beskæftigelse at arbejde med træ og at energieffektivisere eksisterende bygninger med bæredygtige materialer. Men skal farten sættes op, kræver det de rigtige valg af materialer og udførelsesmetoder med fokus på levetid, kvalitet og med mulighed for vedligeholdelse og renovering.
Plads til forbedringer
I fremtiden skal vi bruge vores ressourcer med omtanke. Vi skal ikke blot bryde ned og bygge op på ny. I håndværksbranchen er der en god tradition og forståelse for materialelære og udførelsesmetoder, men der er absolut plads til forbedringer, og det er håndværkerne nu blevet mere bevidste om.
I løbet af året har mange af vores medlemsvirksomheder tydeligt markeret, at de nu arbejder med at tage grønne hensyn. Både i forhold til indkøb af materialer og i den måde de arbejder på.
Det sker i bevidsthed om, at de på den måde kan styrke deres konkurrenceposition. Men også fordi der er god økonomi i at tænke grønt. Hver gang man kan optimere materialeforbruget, skære en bid af elregningen eller undgå en dobbelt køretur, gavner det firmaets indtjening.
Ved indgangen til 2020 er mange håndværksvirksomheder derfor godt i gang med den bevidstgørelse, der skal ske internt i virksomheden.
Mangler fælles sprog
Udfordringen er, at der mangler et fælles klimasprog, der gør forbedringerne tydelige. Både indenfor branchen, men også overfor forbrugerne. Energimærket hjælper os lidt, men det er stadig for diffust at tale om, hvor mange kg. CO2 man sparer. Der er brug for en forståelig skala, der måler materialer og produkter i forhold til alternativer, sådan som vi eksempelvis kender det fra elforbruget på hårde hvidevarer. En skala som også forbrugeren kan forstå, og som kan tydeliggøre vejen til et bedre energimærke.
Først når den findes, kan håndværkerne på en forståelig måde fortælle hr. og fru Jensen, hvad der er det rigtige valg for klimaet – uanset om det er udskiftning af utætte vinduer og døre, forbedring af taget eller blot almindelig vedligeholdelse, der erstatter køb-og-smid-væk-mentaliteten.
2020 bliver derfor året, hvor håndværkerne går fra bevidstgørelse til handling. Og den verdensomspændende folkestemning viser, at det kan blive en ganske fornuftig forretning.
Men håndværkerne må forberede sig på, at det vil kræve investering, læring og et særligt fokus at tage virksomheden til næste niveau med nye materialer, nye udførelsesmetoder, nye samarbejdsformer og ny teknologi.
