Arbejdsmiljø: Mens vi venter…

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen venter på ekspertudvalget om arbejdsskadeområdetfør han tager stilling til belønningsordning på arbejdsmiljøområdet.
Beskæftigelsesministeren vil vente på ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet før han tager stilling til belønningsordning på arbejdsmiljøområdet. Foto: Helle Moos.
Beskæftigelsesministeren vil vente på ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet før han tager stilling til belønningsordning på arbejdsmiljøområdet. Foto: Helle Moos.

Der er både blandt politikere, lønmodtagere og arbejdsgivere fokus på at sænke antallet af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser.

Eigil Andersen (SF) spørger på den baggrund beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S), hvilke initiativer han har taget i forhold til etablering af en belønningsordning med henblik på at styrke den forebyggende arbejdsmiljøindsats.

Jeg mener fortsat, at det rigtige er at afvente opfølgningen på ekspertudvalgets anbefalinger.

Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesminister

Regeringen har tidligere tilkendegivet, at man vil se positivt på mulighederne for at iværksætte yderligere økonomiske incitamenter, der kan forebygge arbejdsskader og forbedre arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads i form af en belønningsordning:

Ekstra indsats

– Og arbejdsmarkedets parter har i regi af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse i 2014 foreslået en model, hvor virksomheder, der gør en ekstra indsats for arbejdsmiljøet eller for at fastholde nedslidte medarbejdere, modtager en økonomisk belønning. Den tidligere beskæftigelsesminister svarede som opfølgning herpå, at spørgsmålet om en belønningsordning hænger tæt sammen med ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet, og at regeringen vil lade drøftelsen af en eventuel belønningsordning indgå i opfølgningen på ekspertudvalgets arbejde. Jeg mener fortsat, at det rigtige er at afvente opfølgningen på ekspertudvalgets anbefalinger og lade drøftelsen af en belønningsordning indgå heri, svarer Henrik Dam Kristensen.

Relateret indhold