– Der er sået tvivl om Femernbælt-forbindelsen, og der er også stor usikkerhed om Togfondens fremtid, advarer chefanalytiker i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen, og fortsætter:
– Det går godt for anlægsbranchen i øjeblikket, men desværre er der udsigt til tilbagegang på mange områder, hvis vi ser blot et enkelt år frem i tiden. Det gælder vejområdet, varmeforsyning, spildevandsanlæg og metrocityringen i København. Aktiviteterne på sidstnævnte kulminerer i år, og der er på længere sigt ikke tegn på, at anlægsarbejderne på Femernbælt-forbindelsen eller Togfonden kommer i gang. Der er for meget cigarkassetænkning i dansk transportpolitik, siger Finn Bo Frandsen til Dagens Byggeri.
Der er på længere sigt ikke tegn på, at anlægsarbejderne på Femernbælt-forbindelsen eller Togfonden kommer i gang.
Finn Bo Frandsen Chefanalytiker, Dansk Byggeri
Højt afkast
Han peger på, at hvis der er tale om investeringer, der giver et højt samfundsøkonomisk afkast, bør man finde finansieringen til det, uanset om det er penge fra olieindtægterne i Nordsøen eller skattepenge. Og han frygter, at den lange forsinkelse af Femernbælt-forbindelsen kan skabe yderligere usikkerhed om finansieringen:
– Entreprenørkonsortierne, der har budt på projektet, har brugt store ressourcer, men de må vente længe på at komme i gang med at sætte det i værk. De kan jo ikke bare sidde med hænderne i skødet, og når de så endelig skal gang, vil det kræve meget tid at komme ind på banen igen. Til den tid kan priserne og finansieringsomkostningerne have ændret sig. Samtidig er situationen alvorlig på Storstrømsbroen, der er i en meget dårlig stand. Derfor bør man gå i gang med arbejdet straks. Den er projekteret, og der er ingen grund til at udskyde arbejdet, siger Finn Bo Frandsen.
Alternative penge
Han opfordrer derfor politikerne til at finde penge til infrastrukturprojekter på alternativ facon:
– Regeringen hævder, at der ikke er penge nok i Infrastrukturfonden. Men når man budgetterer, er der indlagt reserver i tilfælde af, at et projekt bliver dyrere. Men anlægsarbejderne holder budgetterne, og dermed bruger man ikke reservemidlerne i Infrastrukturfonden. De penge kan bruges, og det er også derfra, midlerne til Storstrømsbroen er fundet. Politikerne må ikke begynde at ryste så meget på hånden, at de ikke tør investere i fremtiden. Der er behov for at tænke langsigtet. Hvis ikke politikerne selv tør, så skal de tænke i alternativ finansiering i form af private investorer, pensionskasser og offentligt-privat-samarbejde, siger Finn Bo Frandsen videre.
LER afslører
Som tegn på, at det går lidt trægt i anlægssektoren, henviser Finn Bo Frandsen til de seneste tal fra Ledningsejerregistret, LER, hvor det areal, der hentes graveforespørgsler på, er faldet fra 8.300 kvadratkilometer i 2013 til forventet 3.200 kvadratkilometer i år:
– Det er en klar indikation på, at der ikke er mange anlægsprojekter på tegnebrættet, som skal sættes i gang i nærmeste fremtid, siger han.
I år arbejder cirka 19.000 i anlægsbranchen, men allerede til næste år falder det tal med et par tusinde.
