3 nye partnere: Ingcon giver tilbage til ledende medarbejdere

De tre partnere og brødre i Ingcon inviterer tre ledende medarbejdere med i partnerkredsen. Formålet er at stå stærkere rustet til fremtiden.
Jackie Tindal Hansen, Torben Kongstad Vestergaard og Mathias Juel
Tilføjelsen af Jackie Tindal Hansen (tv.), Torben Kongstad Vestergaard og Mathias Juel (th.) til Ingcons partnergruppe er del af en ny strategi. Foto: Ingcon

Den familieejede virksomhed Ingcon, der især gør det i rådgivning, projektering og byggestyring af bolig-og erhvervsbyggerier, tilføjer nu tre medarbejdere til partnerkredsen. Den består i forvejen af de tre brødre Anders, Jacob og Søren Bidstrup, som overtog virksomheden i 2018.

De tre nye partnere er de to projektledere Torben Kongstad Vestergaard og Mathias Juel samt projektchef Jackie Tindal Hansen, som alle tre hentes fra egne rækker.

Som en del af virksomhedens vækststrategi udfører Ingcon projekter på tværs af forskellige geografiske lokationer og ser desuden en større variation i sin portefølje. Blandt disse er pt. projekter i NærHeden i Hedehusene, Holbæk Have, Teglholmen i København, Køge Kyst m.fl.

Læs også

Fuld fart på grønt boligområde i Ballerup

Ingcon, der blev etableret i 2011, har dertil sat fingeraftryk på boligområderne Grønttorvet i Valby og Baltorpplænen i Ballerup.

Ny strategi

Med de nye partnere i ejerkredsen forventer ejerne at evnen til at håndtere disse opgaver styrkes.

Samtidig sker de nye udnævnelser som led i en ny strategi om at optage nøglemedarbejdere i ejerkredsen. Eksisterende partner Jacob Bidstrup siger:

Læs også

Efter 50 år: Bestyrelsesformand klipper endnu et bånd til Aarsleff

– Det er et naturligt skridt for Ingcon at udvide partnerkredsen og gøre organisationen endnu bedre rustet til at håndtere de øgede krav, der følger med en voksende virksomhed. Med indlemmelsen af disse tre kapaciteter, som alle kender firmaet indefra og forstår at drive komplekse projekter, får vi endnu større ydeevne i fremtiden.

Ser et kæmpe potentiale

Jackie Tindal Hansen, der har været ansat i virksomheden siden august 2023, ser frem til at kunne iføre sig en ny kasket.

Læs også

Fejrer sit sidste rejsegilde på Grønttorvet

– Jeg glæder mig til i samarbejde med de øvrige partnere at bidrage til Ingcons fortsatte udvikling og ser et kæmpe potentiale i den retning, vi allerede arbejder både ift. projekterne og fremtidens byggerier, men i endnu større grad i samarbejdsformerne og sikring af den gode medarbejderkultur, der er med til at understøtte en fantastisk arbejdsplads.

Relateret indhold