GTS-institutterne
- Der findes syv Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter) i Danmark.
- GTS-institutterne er almennyttige institutioner, der har til formål at opbygge teknologiske kompetencer og serviceydelser og stille dem til rådighed for dansk erhvervsliv på kommercielle vilkår.
- GTS-institutterne godkendes af uddannelses- og forskningsministeren for en 3-årig periode.
- Lige nu er følgende institutioner GTS-institutter:
- Alexandra Instituttet A/S
- Bioneer A/S
- Dansk Fundamental Metrologi A/S
- Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
- DHI ? Institut for Vand og Miljø
- FORCE Technology
- Teknologisk Institut
Hvert år bliver millioner af tons beton til overs, når broer og bygninger rives ned. Det meste bliver til affald, men nu skal der ses på muligheder for øget levetid og genanvendelse.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har sat sig for at give 26 millioner kroner til forskning med afsæt i Femern-projektet. Pengene går til tre projekter ved de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS’er), og drejer sig om blandt andet genanvendelse og holdbarhed af beton.
– Der bliver lagt ekstremt store investeringer i de store anlægsprojekter (eksempelvis mere end 50 milliarder kroner i Femern Bælt forbindelsen), men levetiden på broer og tunneler er begrænset. Tunnelen under Femern er for eksempel designet til at holde 120 år. Kan holdbarheden forlænges, så forlænges levetiden på investeringen, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
Teknologisk Institut og DHI vil i et af tre projekter give langt bedre udnyttelse af Femern-forbindelsens eksisterende testområde i Rødbyhavn. Derudover skal bedre monitoreringssystemer være med til at samle ny data sammen, der kan hjælpe i udviklingen af betondesign.
Bedre genbrug af beton
Imens Teknologisk Institut og DHI kigger på betonlevetid, er Teknologisk Institut også med i et projekt, der kigger på betongenanvendelse.
– Genanvendelse af rest- og affaldsmaterialer til nye anlægskonstruktioner forekommer slet ikke i dag, primært fordi dokumentationen af materialerne er for ringe til, at de kan anvendes til anlægskonstruktioner. Men eftersom der i andre initiativer oparbejdes bedre metoder til kildesortering og sporbarhed af materialer, er det blevet relevant at udvikle grundlaget for også at anvende rest- og affaldsmaterialer til anlægskonstruktioner, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Derudover går nogen af de 26 millioner også til forskning i at komme med nye muligheder for at danske virksomheder og beredskaber kan teste sikkerhedsteknologier virtuelt og derved spare tid, penge og ressourcer.
